logo-white

Hotel Vejlefjord indgår i unikt samarbejde om ny spaproduktserie

Hotel Vejlefjord lancerer egen spaserie med fem veganske og økologiske plejeprodukter. Produktserien er produceret og udviklet i samarbejde med Westphals Fabrikker ud fra en fælles værdi om at hylde den danske natur.

Hotel Vejlefjords nye spa-serie (billedkilde: hotelvejlefjord.dk/epicent)

Spahotellet Hotel Vejlefjord og hår- og kropsplejekoncernen Westphals fabrikker, som drives af Tim og Marianne Tromborg, har indgået et samarbejde, som har resulteret i en lancering af fem veganske og økologiske plejeprodukter til krop og hår. Samarbejdet er indgået ud fra en fælles passion for den vilde danske natur, som hele produktserien udspringer fra. Marianne Tromborg, direktør i Westphals fabrikker, finder stor mening i samarbejdet.

– Hotel Vejlefjord er et naturskønt spahotel, som deler vores passion for økologi, planter og aromaterapi. Det er et drømmesamarbejde, fordi vi har det samme på sinde, og hele spahotellets ånd afspejler sig i produkterne. Og så er vi i øvrigt naboer og producerer i lokalområdet, siger Marianne Tromborg.

Produktserien består af en håndsæbe, kropssæbe, hånd- og kropslotion, shampoo og conditioner. Alle produkter er baseret på den samme urteblanding af kamille, padderok, salvie, brændenælde, rosmarin, citronmelisse og humle. Ifølge Flemming Jakobsen, direktør hos Hotel Vejlefjord, er produktserien et led i spahotellets ambition om at være førende i den danske spa- og wellnessbranche.

– Vores egen produktserie bidrager til, at vi skiller os ud fra andre spahoteller, og vi er meget beærede over at have fået så anerkendte hår- og kropsplejespecialister med i produktudviklingen. I samarbejde med Westphals fabrikker har vi formået at skabe produkter, der understøtter spahotellets fokus på kvalitet, økologi, naturlighed og virkningsfulde behandlinger, siger Flemming Jakobsen.

Hotel Vejlefjord blev i 2023 kåret til “Årets Spahotel” i Danmark (billedkilde: hotelvejlefjord.dk/epicent)

Spagæster øger kravene

Hotel Vejlefjord har årligt omkring 60.000 spagæster, og ifølge Camilla Mouritsen, spaproduktansvarlig hos Hotel Vejlefjord, er deres krav til spahotellets behandlinger stigende.

­– Mange opsøger et spahotel for at koble af fra nutidens præstationssamfund, og wellness er i dag lig med wellbeing. Derfor går spagæsterne op i, at ingredienserne i det, de smører på kroppen, er rene og miljøvenlige, og derfor bliver det kun vigtigere at være natur- og miljøbevidst, siger Camilla Mouritsen og tilføjer:

– Produktserien er skabt med fugtgørende og reparerende ingredienser fra spahotellets have for at understøtte hotellets identitet – blandt andet ekstrakt fra havens ikoniske tempeltræ, der er rig på antioxidanter.

Hotel Vejlefjords nye produktserie findes hos Hotel Vejlefjord.

Flere relaterede nyheder findes HER, HER og HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

MS Maud, her ved Senja,  skifter i høst navn til MS Midnatsol og det tradisjonsrike navnet blir igjen å se langs kysten fra november i år (Foto: Tommy Simonsen / Hurtigruten)

Tradisjonsrike MS Midnatsol tilbake langs kysten fra november

(Foto/Illustrasjon: Amadeus)

Digital identitet skaper bedre reiseopplevelser

(Foto: Apollo Rejser)

Apollo lancerer rejser til Gambia

Bilskade - Personbil - Høyre side - If

Bilister bulker fordi de ikke følger vikeplikten

Boeing 737MAX8 - Elsa Beskow - Norwegian Air Shuttle

Premiär för direktflyg till Palma från Stockholm Skavsta Airport