logo-white

Danmarks nye restaurantfestival: Seafood Festival er en hyldest til fisk og skaldyr

Den 17. til 26. maj 2024 slår Seafood Festival dørene op for første gang. Over 50 aktører fra restaurationsbranchen landet over inviterer til en hyldest af det danske hav og dets imponerende udvalg af frisk fisk og skaldyr.

Den første Seafood Festival nogensinde arrangeres fra 17. til 26. maj på restauranter over hele Danmark (billede: seafoodfestival.dk)

Sommeren nærmer sig, og det samme gør festivalsæsonen. I år er der et helt nyt navn på listen over danske festivaler. Seafood Festival giver danskerne mulighed for at udforske de fisk og skaldyr, der gemmer sig under bølgerne – dém har mange nemlig begrænset kendskab til. Det vil Seafood Festival være med til at lave om på.

I løbet af 10 dage går restaurationsbranchen sammen om at sætte fokus på den gastronomiske guldmine, som omgiver vores land. Her har gæster mulighed for at gå på opdagelse i kulinariske oplevelser i alt fra overdådige langbordsmiddage og skaldyrsfade til pop-up restauranter og tre retters middage.

Fra kyst til kyst

Seafood Festival arrangeres af ‘Madbillet’, der også står bag Nordens største restaurantfestival ‘Dining Week’. Her har de erfaret, at danskerne generelt er meget interesserede i at udvide deres kulinariske repertoire og at en landsdækkende festival med fokus på fisk og skaldyr som denne er en perfekt anledning:

– Vi ved, at mange danskere er glade for at forkæle sig selv og få nye gastronomiske oplevelser. Men min opfattelse er, at vi er mange, der ikke i lige så høj grad spiser fisk og skaldyr derhjemme. Det er virkelig en skam, når vi er omgivet af hav, og der findes så mange forskellige fisk og skaldyr, som både smager vidunderligt og er enormt sunde, siger festivalansvarlig Nicoline Christensen.

Derfor håber Nicoline Christensen også, at danskerne vil tage godt imod den nye festival og tage del i folkefesten hos restauranter landet over.

Faktaboks:

  • Seafood Festival afholdes fra den 17. til den 26. maj 2024
  • Billetter købes på seafoodfestival.dk.
  • Her kan du vælge mellem tre koncepter: Seafood Menu (285 DKK inkl… gebyr), Stor Seafood Menu (385 DKK inkl.. gebyr) og Luksus Seafood Menu (556 DKK inkl.. gebyr)
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Bilde: SAS – Scandinavian Airline)

SAS blir med i SkyTeam

Cadiz ligger ved Atlanterhavet - sydvest i Andalusia, rundt 120 kilometer syd for regionhovedstaden Sevilla. Nærmeste flyplass ligger i Jerez, 40 kilometer lengre nord (Fotokilde: Ticket)

Få en forsmak på sommeren uten trengsel – her finner du de autentiske spanske perlene

Kvitnes Gård ligger i Vesterålen   (Foto: Eivind H. Natvig/Institute)

Har millioner – leter etter reiselivets beste nyskapingsprosjekter

(Foto: Apollo Sports/Surfakademin)

Apollo Sports inngår samarbeid med Surfakademin

MS Maud, her ved Senja,  skifter i høst navn til MS Midnatsol og det tradisjonsrike navnet blir igjen å se langs kysten fra november i år (Foto: Tommy Simonsen / Hurtigruten)

Tradisjonsrike MS Midnatsol tilbake langs kysten fra november