De Baleariske Øer eller Balearerne er en af de mest populære rejsemål i det vestlige Middelhav, som består af øerne Mallorca, Menorca, Ibiza, Formentera og et antal småøer. Her finder du 12 anbefalede ferieaktiviteter til at opleve øernes smukke bugter, krystalklart vand, flotte solnedgange og overvældende natur på en anderledes måde.
For at lære mere om hver enkelt aktivitet klik på titlerne.
Mallorca
Hvad ville du synes om at spise middag i en restaureret mølle, et fyrtårn med en fantastisk udsigt eller et slot omgivet af subtropiske planter? Du kan nyde Mallorcas gastronomi på et af disse enestående steder.
2. Flyv over øen i en luftballon
En tur i en luftballon over Mallorca er en magisk og uforglemmelig oplevelse. Du vil have fornemmelsen af at være vægtløs og samtidig opleve en solopgang eller en solnedgang fra luften. Det er en perfekt oplevelse at dele med en partner, din familie eller dine venner.
Tag ud på eventyr på havet, og udforsk nogle utroligt smukke grotter, som man kun kan få adgang til med båd. Oplev det krystalklare, turkisblå vand i de enestående grotter, der er fyldt med store stalagmitter og stalaktitter. Du kan også få et adrenalinkick med “cliff jumping”: hop ud fra klipperne i forskellige højder. Et uforglemmeligt eventyr for alle!
Oplev de mest magiske steder på øen på guidede vandreture. De er middelsvære ruter, hvorpå du kan lære om geologi, øens flora og fauna og se for eksempel store rovfugle fra bjergtoppe iover 1.000 meters højde.
Dyrkning af oliven samt produktion og forbrug af olivenolie er en vigtig tradition på Mallorca. Vi anbefaler at bevæge dig ind i olivenlundenes magiske verden ved at tage med på en olivenrute, hvor du besøger gamle oliemøller og kan tappe den helt unikke mallorcanske olivenolie, der giver maden en helt særlig smag.
Menorca
6. Oplev øen på hest eller cykel
Den historiske “Camino de Caballos” består af en række stier, der løber langs hele kysten på Menorca. Med de 20 afmærkede ruter er det en af de mest fantastiske og unikke oplevelser på øen, hvad enten ruten opleves på hest, cykel eller til fods.
Ruten løber langs flotte bugter, charmerende landsbyer og naturparken s’Albufera des Grau, der er et biosfærereservat, hvor du kan se over 200 forskellige fuglearter.
Rejs tilbage i tiden, og oplev de arkæologiske paradis på Menorca. På ruten kommer du forbi nogle af de over 1.000 forhistoriske monumenter med over 4.000 års historie. Kun på denne ø kan du finde “Taulas”, der er nogle unikke stenmonumenter formet som et T, og som ikke findes andre steder i verden.
8. “Sipping and shopping”: Smag på Menorcas gin
Mahon, hovedstaden på Menorca, giver dig mulighed for at besøge et destilleri og se, hvordan man fremstiller den gin, der er den mest populære på De Baleariske Øer. Og hvis du kan lide ost, er gården Hort de Sant Patrici førende inden for oste med den beskyttede oprindelsesbetegnelse “Mahon-Menorca”. Gården er også anerkendt inden for vinproduktion. Du må ikke gå glip af et besøg på markedet Es Mercadal el Centro Artesanal de Menorca, hvor du kan købe produkter med garantimærket “Artesana de Menorca”.
Ibiza
Denne tur er lavet til dem, der gerne vil opleve den anderledes og gemte del af Ibiza. Med alt hvad øen har at byde på af fyrretræer, olivenlunde, panoramaudsigter og endda en gammel oase, får du på denne tur tid til at mærke den friske luft, falde til ro og opleve den glæde, Ibiza og dens indbyggere vækker i enhver.
På din tur kan du besøge nogle af de forskellige gademarkeder på øen med kunsthåndværk, hippie-stil, genbrugsvarer og livemusik… Lad dig forføre af den typiske Ibiza-stil “Moda Adlib”, hvor farven hvid står i centrum.
10. To kulinariske anbefalinger på Ibiza
Efter en tur på cyklen anbefaler vi, at du samler kræfter ved at smage på Ibizas traditionelle køkken. Forkæl dig selv med en udsøgt “bullit de peix” (typisk gryderet) i Cala d’Hort, eller smag de typiske lokale produkter i Santa Gertrudis. På hovedgaden i denne landsby inde i landet får du de bedste tapas, mens du lytter til musik fra 70’erne.
Formentera
11. Udforsk Formenteras grønne veje på cykel
Formentera ligger 30 minutter med båd fra Ibizas havn. Vi anbefaler dig at leje en cykel, så du kan nyde øens 19 km med utallige spændende steder, der vil tryllebinde dig. Du vil aldrig glemme denne ø, hvis du herudover prøver deres fideua (ret med nudler “fideos”,fisk og skaldyr, der minder om paella), mens du oplever den smukke solnedgang.
Cabrera
12. Gå tur i Parque Nacional de Cabrera
I denne nationalpark kan du opleve et sandt paradis med smukke landskaber og krystalklart vand samt spændende flora og fauna, arkæologiske levn, monumenter, vandrestier og selvfølgelig den legendariske Cueva Azul (Blå grotte). Cabrera ligger en times bådtur fra Mallorca og er uden tvivl en af de største skatte i Middelhavet.
Prøv disse oplevelser og få endnu større glæde af din rejse i Spanien.
Læs mere HER
Læs mere om Spanien HER – Om de Baleariske øer HER – Travelmarkets guide til Spanien og finder du HER og til de Baleariske Øer HER
Læs flere nyheder om Spanien HER og om de Baleariske øer HER