logo-white

41.000 på dansk rejsemesse

Danskerne har savnet at rejse og få ferieinspiration. Totalt 41.252 besøgte weekendens Ferie for Alle i MCH Messecenter Herning. Her var det rift om udstillernes stærke tilbud. Udstillerne melder om glade, opsøgende og forventningsfulde besøgende, der mere end nogensinde er klar på ferie.

Apollo Rejser - Ferie for Alle - Reisemesse - Herning - 2022
Hos Apollo Rejser nød man igen at kunne møde kunder og tilbyde store oplevelser. (Foto: MCH/Lars Møller)

Skandinaviens største feriemesse, Ferie for Alle, samlede efter to års fravær atter rejsebranchen og tusindvis af rejseglade danskere, da messen 25.-27. februar løb af stablen i MCH Messecenter Herning.

Humøret var højt og gensynsglæden stor, og messen var ikke mindst et vidnesbyrd om, at branchen havde behov for at mødes, og at danskerne i dén grad atter er klar til at rejse. Flere af messens udstillere beretter således om travlhed på standene – og om stor rejsetrang og købsparathed hos de besøgende.

– Det betyder rigtig meget for os, at Ferie for Alle er tilbage, at corona er bag os, og at vi igen kan møde kunderne. Det har vi som branche i særdeleshed haft behov for. Vi lever af at tilbyde danskerne nogle positive oplevelser, og det har vi nu igen fået lov til på Ferie for Alle. Og rejselysten er rigtig stor, konstaterer en smilende Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser, og fortsætter:

– Messen har været en særdeles god oplevelse. Vi er glade for fremmødet og kan igen konstatere, at man på Ferie for Alle mere end noget andet sted kan blive inspireret på tværs af forretningsområder. Messen samler oplevelser under ét tag og giver danskerne mulighed for at se, hvad der rører sig på hele feriemarkedet. Det har absolut været nogle meget, meget givtige dage.

Stjernegaard Rejser - Ferie for Alle - Reisemesse - Herning - 2022
Stjernegaard Rejser oplevede, at kunderne var meget interesserede og købsparate. (Foto: MCH/Lars Møller)

Ferie for Alle “det største supermarked”

Hos Stjernegaard Rejser genkender man billedet af, at messens besøgende var ekstraordinært ivrige efter igen at komme ud at rejse.

– De besøgende var meget interesserede og købsparate. Vi har solgt en masse i løbet af dagene her og har rigtig meget med hjem i ordrebogen. Ferie for Alle flytter både vores salg, men også vores brand. Derudover betyder det bare rigtig meget for os at møde vores kunder – den personlige kontakt er utrolig vigtig, så det kan virkelig noget at være med på messen, lyder det fra en glad Per Møller Jensen, CEO i Stjernegaard Rejser.

Også i campingbranchen, der med ni fyldte messehaller var en helt central del af årets Ferie for Alle, glæder man sig over, at messen med alle dens facetter igen er tilbage.

– Ferie for Alle kan en hel masse – det er et kæmpe udstillingsvindue og det største supermarked, vi har; alle produkter er repræsenteret, her kommer masser af kunder, og stemningen er god. Vi har haft mange besøgende og en flot interesse for de produkter, vi har vist frem. Campisterne er meget rejselystne, så vi har haft et fint salg og en god weekend med vores forhandlere og slutkunder. Det er dejligt at være i gang igen, fastslår Kim Godballe fra Campex, der er agent for og importør af Fendt- og Hobby-campingvogne.

Campex - Ferie for Alle - Reisemesse - Herning - 2022
Hos Campex kunne man konstatere, at campisterne er meget rejselystne i øjeblikket. (Foto: MCH/Lars Møller)

God grund til at glæde sig

De mange positive udsagn får administrerende direktør i MCH A/S Georg Sørensen til at udtrykke glæde og taknemmelighed.

– Først og fremmest skal der lyde en stor tak og et stort tillykke til udstillerne, der med få uger fra grønt lys til messestart formåede at stable en så begivenhedsrig og omfattende messe på benene. Med tanke på den modgang, som store dele af branchen har gennemlevet de seneste to år, er jeg ekstra glad for, at der er blevet placeret så mange ordrer her i weekenden, lyder det fra Georg Sørensen, der fortsætter:

– At opleve messehallerne summe af liv igen og samtidig få så positive tilkendegivelser fra både besøgende og udstillere gør os alle i MCH taknemmelige for at være en del af messefællesskabet, hvor vores rolle er at danne den personlige ramme om danskernes feriemesse.

Læs også: Danish Camping Award: Vinderne hyldet i Herning  Ferielystne danskere i Herning –  Campingnyhederne står i kø på Ferie for Alle i Herning – En samlet rejsebranche vil sende danskerne på ferie fra Herning

Læs flere nyheder og artikler om Ferie for Alle HER

Ferie for Alle fandt sted 25.-27. februar og blev besøgt af 41.252. Næste udgave af feriemessen gennemføres 24.-26. februar 2023.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(pressebilde: visitmalta.com)

Malta tilbyr dykkerforhold i verdensklasse

(bildekilde: Hotels.com)

Hotels.com gir en oversikt over de beste hotellene for å feire Verdens Latterdag

Pool-dekk - Wonder of the Seas - Cruiseskip - RCI - Royal Caribbean

Royal Caribbean tilbyr opplæring til havs

Illustrasjon av hydrogenferjene som skal bygges (Bilde: The Norwegian Ship Design)

Verdens to største hydrogenskip skal bygges i Norge

Boeing 787 Dreamliner - Norse Atlantic Airways

Norse introduces new route between London Gatwick and Cape Town