Scandic slår dørene op for nyrenoverede hoteller i Aalborg

Scandic har gennem de seneste måneder gennemført omfattende renoveringer af fællesområder på Scandic Aalborg Øst og Scandic Aalborg City. Målet har været at løfte gæsteoplevelsen for både fritids- og forretningsrejsende og samtidig styrke Scandics position i den nordjyske hovedstad.

Restauranten til Scandic Aalborg Øst (Foto: Scandic Hotels)

Med i alt 269 værelser fordelt på to hoteller er Scandic en af Aalborgs største hoteloperatører. Renoveringerne på Scandic Aalborg Øst og Scandic Aalborg City skal fremover gøre hotellerne endnu mere attraktive for både fritidsrejsende, det lokale erhvervsliv og for deltagere i de kongresser og større events, som byen tiltrækker. Forbedringerne omfatter en totalrenovering af morgenmadsrestauranten på Scandic Aalborg City, mens Scandic Aalborg Øst har fået renoveret alle fællesområder; herunder bar, restaurant og konferenceafdeling.

– Aalborg er en central destination for os, og derfor er det afgørende, at vi løbende udvikler vores produkt. Aalborg er fortsat en populær by for både turister, erhvervsliv og kongresser, og renoveringen af de to hoteller er med til at styrke og forbedre vores gæstetilbud i byen, siger Peter Jangbratt, Chief Operating Officer for Scandic Danmark & Sverige.

På Scandic Aalborg Øst er hotellets centrale fællesområder blevet totalrenoveret i et helt nyt design i olivengrønne nuancer – fra hovedindgangen gennem hele stueetagen og videre ind i konferenceafdelingen. Alle mødelokaler har fået et løft, og nye zoneinddelte opholdsområder skaber et fleksibelt miljø med breakout-områder og små hyggekroge. En ny bar binder stueetagen sammen og leder naturligt ind i den nye hyggelige à la carte-restaurant.

Morgenmadsrestauranten til Scandic Aalborg City (Foto: Scandic Hotels)

 Scandic Aalborg City er morgenmadsrestauranten blevet renoveret med et moderne design, flere siddepladser og en gennemført zoneinddeling, der sikrer en bedre gæsteoplevelse i travle perioder. Bæredygtighed er tænkt ind som et gennemgående element i renoveringen, hvor f.eks. nye tæpper er produceret af genbrugsmaterialer, ligesom de eksisterende sofaer er ombetrukket, og hotellets tidligere møbler er doneret til Røde Kors.

– På begge hoteller har vores ambition været at skabe moderne og imødekommende fællesområder, der både er funktionelle og afspejler den kvalitet og service, vores gæster allerede kender os for. Aalborg er en populær og attraktiv destination, og derfor er det vores opgave at levere en hoteloplevelse, der understøtter de høje standarder for både overnatning og mødefaciliteter som gæsterne forventer i byen, fortæller Finn Rosenqvist, hoteldirektør på Scandic Aalborg Øst og Scandic Aalborg City.

For flere relaterede nyheder og artikler – klik på linkene: AALBORGDANSKE NYHEDERHOTELLERSCANDIC

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

<span data-metadata=""><span data-buffer="">Ent innlegg

Dette prioriterer norske foreldre når de får egentid fra barna under ferien! (Foto: Apollo Reiser)

Salgsrekord på sommerreiser!

Germany Travel Mart™ sender klare signaler for tysk innkommende turisme

Skotland er en af de populære europæiske rejsemål for vandrere (Foto: Tid til ro)

Sydøstasien hårdt ramt. Danskernes rejselyst er intakt, men kursen er ændret

(Foto: Munkedals Herrgård / Countryside Hotels)

Munkedals Herrgård til Countryside Hotels

Samarbeider om eiendomskartlegging: Lars Flekkerud (Avinor), Ibrahim Temel (Multiconsult), Heleen Winther Dyrstad (Avinor), Marianne Ellila (Multiconsult), Robin Sæterøy (Multiconsult), Anne Fosshaug (Avinor). (Foto: Multiconsult)

Multiconsult kartlegger tilstanden på alle lufthavner i Norge