logo-white

Peter Larsen Kaffe præsenterer flot overskud

Bæredygtige tiltag, fokus på økologi og specialkaffe samt større klassisk dagligvaresalg sikrer Peter Larsen Kaffe overskud – på trods af et svært kaffemarked.

Petter Larsen - Kaffekopp - Viborg - Danmark
Peter Larsens Kaffe har sit hovedkontor i Viborg (foto: ©otoerres)

Et af Danmarks ældste kaffefirmaer, Peter Larsen Kaffe kan atter fremvise et flot overskud på et ellers trængt kaffemarked. Peter Larsen Kaffe A/S har i regnskabsåret 2015/16 haft en god udvikling i det klassiske salg til både retail, catering samt specialhandelen, og selskabet er nu repræsenteret i alle landets førende dagligvarekæder.

Bæredygtige tiltag, fokus på økologi og specialkaffe samt større klassisk dagligvaresalg sikrer Peter Larsen Kaffe overskud - på trods af et svært kaffemarked. Et af Danmarks ældste kaffefirmaer, Peter Larsen Kaffe kan atter fremvise et flot overskud på et ellers trængt kaffemarked. Peter Larsen Kaffe A/S har i regnskabsåret 2015/16 haft en god udvikling i det klassiske salg til både retail, catering samt specialhandelen, og selskabet er nu repræsenteret i alle landets førende dagligvarekæder. Samtidig har firmaet satset markant nye samarbejdspartnere og på bæredygtige initiativer herunder udvikling af økologiske produkter, så Peter Larsen Kaffe kan endnu engang præsentere et rekordresultat. 15,5 mio. kroner lyder overskuddet før skat i regnskabsåret 2015/2016. Ifølge administrerende direktør Claus Bertelsen, er der god grund til at være tilfreds med det gode resultat.
Ifølge administrerende direktør Claus Bertelsen, er der god grund til at være tilfreds med det gode resultat.  (billede: peterlarsenkaffe.dk)

Samtidig har firmaet satset markant nye samarbejdspartnere og på bæredygtige initiativer herunder udvikling af økologiske produkter, så Peter Larsen Kaffe kan endnu engang præsentere et rekordresultat. 15,5 mio. kroner lyder overskuddet før skat i regnskabsåret 2015/2016.

Ifølge administrerende direktør Claus Bertelsen, er der god grund til at være tilfreds med det gode resultat.

– Det er skønt, at vi igen kan fastholde indtjeningen i dette pressede kaffemarked, hvor vi fortsat kan realisere en forøgelse af salget i alle segmenter, samt at vores effektiviseringer igennem regnskabsåret har båret frugt. Det giver en tilfredsstillende bundlinje i dette regnskabsår, siger Claus Bertelsen.

Året har i det hele taget været særdeles positivt for det Viborg baserede firma, der har satset på flere nye produkter – og er blevet belønnet af både kunder, NGO- og erhvervslivet.

Bare i indeværende år har Peter Larsen Kaffe modtaget Fairtrade Mærkets jubilæumspris for firmaets store fokus på udbredelsen af mere socialt- og bæredygtigt produceret kaffe. Peter Larsen Kaffe har desuden været nomineret til Dansk Industris Årspris og blevet kåret til årets virksomhed i Viborg Kommune.

Nye produkter, grøn innovation og samfundsansvar

Peter Larsen Kaffe har siden økologiens indtog i halvfemserne været kaffebranchens bannerfører, når det drejer sig om fokus på økologiske kaffeprodukter. Firmaet har indledt et samarbejde med Økologisk Landsforening for at øge økologiens udbredelse i Danmark, og Peter Larsen Kaffe modtog, som det første danske kaffefirma, Det Økologiske Guldmærke i år.

I sommeren 2015 kunne Peter Larsen Kaffe desuden introducere den første 100 % bio-nedbrydelige kaffekapsel på det danske marked, som et bæredygtigt alternativ til de klassiske og miljøskadelige aluminiumskapsler. I starten af 2016 kunne firmaet endvidere, som det første kaffefirma i verden, præsentere en mobil eldreven kaffebar. Tripl – som den kaldes – er allerede at finde rundt om ude i landet, og er desuden blevet en fast del af Københavns Rådhusplads, hvor der serveres økologisk og certificeret Peter Larsen Kaffe på landets mest kendte plads.

Sammen med Danida søsatte Peter Larsen Kaffe i 2014 projektet Kaffe For En Bedre Fremtid i Kenya, som skal skabe bedre levevilkår for kaffebønderne og deres familier. Målet er, at sikre bedre høst og indtjening blandt andet via uddannelse for de 15.000 kaffefarmere i kooperativet Othaya i Kenya.

Siden projektstarten er 4.500 kaffebønder blevet uddannet på markskoler rundt i regionen, og disse bønder har på bare 2 år firedoblet deres afkast på kaffetræerne. Kaffekoorperativets samlede indtjening er i perioden steget med hele 212%. Tal der vidner om, at socialt ansvar, bæredygtig produktion og fokus på hele værdikæden fra bonde til færdigt produkt, kan være gavnligt for både virksomhed – men i særdeleshed også for bønderne og deres familier.

– Det er altid rart at kunne bidrage til en bedre verden. Det er vi meget fokuseret på. Selvom vi ikke kan redde verden, kan vi gøre en stor forskel i de initiativer vi gør, og den måde vi driver vores virksomhed på, udtaler administrerende direktør Claus Bertelsen.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

1,9 millioner nordmenn skal til utlandet i sommer (Fotokilde. Fremtind)

Dyrtid: Forsikringen dekker ikke kalde reiseføtter

(AI-generert illustrasjon)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(kilde: travelmarket.dk)

Prisfald på flybilletter til oversøiske rejsemål

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker