logo-white

Dining Week: Nordens største restaurantfestival inviterer til nyt tasting koncept

Siden 2011 har Dining Week sammen med restaurationsbranchen inviteret danskere indenfor til fantastiske madoplevelser til særpris. Med mere end 100.000 gæster på mere end 250 restauranter i over 45 byer over hele Danmark har Dining Week gjort sig fortjent til titlen som Nordens største restaurantfestival. Dette års festival er ingen undtagelse, men vi kan stadig forvente noget lidt anderledes i det kommende år!

Når Dining Week inviterer til middag for 13. år i træk, er der lagt op til endnu en uge fyldt med både kendte, elskede og nye restauranter, og i år har den store restaurantfestival lyttet til sine madglade gæster og udviklet konceptet. Indtil nu har det kun været muligt at vælge mellem en 3-retters menu samt enten 5 eller 10 serveringer hos nogle restauranter, men i år præsenteres et nyt unikt tastingkoncept på udvalgte restauranter.

– Tasting konceptet henvender sig til gæster, der er sultne efter mere gastronomi end tre retter og fem serveringer. Hvor de andre menuer er mere traditionelle og faste, giver dette koncept restauranterne mere frihed til at være kreative med sammensætning og servering af menuen, siger Anja Truelsen, festivalchef for Dining Week.

Dining Weeks nye koncept giver plads til kreativitet, fleksibilitet og udfoldelse, og giver restauratørerne mulighed for at lege med menuen, udforske temaer, lave colabs, langbordsmiddage. Alt sammen noget, som gæsterne i stigende grad efterspørger.

Mulighed for at opleve smag på ny

Restaurantfestivalen er, med sit brede kulinariske udbud, blevet en helt ny måde for danskerne at opleve den danske restaurationsbranche på. Over 10 dage i uge 7 – vinterferien – kan du forkæle dig selv med overdådige menuer, skræddersyet af passionerede kokke og restauranter, der præsenterer hvad netop deres restaurant er bedst til.

Sammen med venner, familie eller kolleger er Dining Week blevet en tradition, hvor mange danskere samles en uge om året for at udfordre smagsløgene på ny, opleve nye verdenskøkkener og få en endnu dybere indsigt i dansk gastronomi. Dining Week er en særlig stemning, hvor også service, en hyggelig atmosfære samt oplevelsen som helhed er et vigtigt element.

Indtil videre har nogle udvalgte restauranter tilmeldt sig det nye tasting koncept. Allerede nu kan du begynde at glæde dig til Molktes Palæ, PanPan i Københavns Zoo (inkl. rundvisning), Restaurant Kanalen, Restaurant SuRi og Restaurant Ö.

Tasting menuen koster 525 DKK + 26 DKK i gebyr. Derudover varierer priserne for menuerne til Dining Week efter størrelse; En 3-retters menu koster 250 DKK + 26 DKK i gebyr og menuen med 5 serveringer koster 350 DKK + 26 DKK i gebyr.

Festivalen afholdes fra fredag d. 9. til og med søndag d. 18. februar 2024, og det officielle billetsalg starter i begyndelsen af 2024.

Læs mere om Dining Week 2024 og find billettsalg HER  

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto/Illustrasjon: Amadeus)

Digital identitet skaper bedre reiseopplevelser

(Foto: Apollo Rejser)

Apollo lancerer rejser til Gambia

Bilskade - Personbil - Høyre side - If

Bilister bulker fordi de ikke følger vikeplikten

Boeing 737MAX8 - Elsa Beskow - Norwegian Air Shuttle

Premiär för direktflyg till Palma från Stockholm Skavsta Airport

(Foto: Serneke/Strawberry)

Sjekk ut og sjekk inn – disse nye hotellene åpner i Sverige i 2024!