logo-white

Største efterårsferie i Aalborg Lufthavn

Oktober 2017 blev en måned med massiv fremgang i udenrigstrafikken, den største efterårsferie og den største oktober nogensinde i Aalborg Lufthavn. Samtidig er der en stor nyhed på vej til sommeren 2018 — til glæde for både storbyelskere og ferierejsende med trang til sol og varme.

Oktober er en måned, hvor sommerprogrammet slutter og en stor del af vinterens ruter sættes i gang. Efterårsferien markerer denne overgang, og specielt dagene op til er de største rejsedage på hele året. Efterårsferien 2017 var ingen undtagelse og blev den største nogensinde — med 67.312 rejsende i uge 41 og uge 42, hvoraf weekenden op til efterårsferien alene stod for lige under 21.000 passagerer.

En massiv fremgang i udenrigstrafikken, mindre tilbagegang i indenrigstrafikken og en nedgang i antallet af charterrejsende, gav samlet set en oktober 2017 med en fremgang på 3,9 procent. Således rejste 146.624 passagerer til og fra Aalborg Lufthavn i oktober 2017 i modsætning til 141.081 passagerer samme måned sidste år.

Tallene for udenrigstrafikken viste en stor fremgang på 38,1 procent for oktober 2017. Derved rejste 46.008 passagerer til og fra udlandet i oktober i år imod 33.310 passagerer i oktober 2016.

Tilbagegang i chartertrafikken

I oktober 2017 var der 19.936 charterrejsende til og fra Aalborg mod 25.259 rejsende i oktober 2016, som giver en samlet tilbagegang i chartertrafikken på 21,1 procent. Derudover var der en mindre tilbagegang i indenrigstrafikken på 2,2 procent. Således rejste 80.680 indenrigs i oktober 2017 mod 82.512 i samme måned sidste år.

Læs flere nyheder om Aalborg HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

1,9 millioner nordmenn skal til utlandet i sommer (Fotokilde. Fremtind)

Dyrtid: Forsikringen dekker ikke kalde reiseføtter

(AI-generert illustrasjon)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(kilde: travelmarket.dk)

Prisfald på flybilletter til oversøiske rejsemål

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker