logo-white

Ny restaurantfestival bliver landsdækkende: Spis 3 retter for 200,- i uge 42

I uge 42 vender restaurantfestivalen DinnerDays tilbage — denne gang i dobbelt størrelse og med endnu flere toprestauranter på programmet. Billetsalget er allerede startet.
DinnerDays bliver landsdækkende i Danmark (Ill.foto: dinnerbooking.com/dinnerdays.com)

Efteråret venter forude, og der er god grund til at glæde sig! Du kan nemlig fylde din efterårsferie med masser af lækre spiseoplevelser til en skarp pris. Restaurantfestivalen DinnerDays rammer landet i uge 42, og en lang række toprestauranter inviterer derfor indenfor til 3 retter for 200 kr. (+ gebyr).

Det gælder bl.a. populære kendinge som AOC’s søsterrestaurant no. 2, Søren K, Mêlée, Fru NIMB, Fuego, SULT, Huset Blom, Nordatlanten, Castenskiold og Krogs Fiskerestaurant.

Billetsalget åbnede den 7. september kl 10 på DinnerDays.com, og forventningen er, at der bliver rift om de populære billetter.

Festivalen bliver landsdækkende

DinnerDays har hidtil været en mindre restaurantfestival i København med ca. 20 restauranter. Denne gang har de linet 50 skarpe restauranter op til ugen, og festivalen vil for første gang være landsdækkende med restauranter i København, Aarhus, Odense og Sønderborg.

Bag DinnerDays er restaurantsitet DinnerBooking.com — der også afholder den landsdækkende og populære restaurantfestival Spis & Støt i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.

– Vi er virkelig stolte over at kunne præsentere så mange gode restauranter i år, og vi glæder os til at være med til at levere sublime spiseoplevelser til madører landet over, fortæller Peter Thygesen, der er partner i DinnerBooking.com

  • HVORNÅR: 16.-22. oktober 2017
  • HVOR: På 50 udvalgte restauranter i København, Aarhus, Odense og Sønderborg
  • PRIS: 200 kr. + billetgebyr (25 kr.) 
  • BILLETSALG ÅBNER: Den 7. september kl 10
  • KØB BILLET PÅ: DinnerDays.com

Disse restauranter deltager i DinnerDays i uge 42 

Sjælland:
– no. 2
– SULT
– Mêlée
– Søren K
– Fru Nimb
– Lalala
– Fuego
– Asador
– P Eatery
– 20A
– Krogs Fiskerestaurant
– Couloir
– Hellerup Sejlklub
– Nørrebro Bryghus
– Tapas Huset
– Kayak Bar
– Bistro 235
– Tight
– Belis Bar
– Aristo
– Charlottenlund Fort
– Støvlet Katrines Hus
– Peder Oxe
– Bistro Avenue
– Plaza Grill
– Ofelia
– Kost & Mask i Operaen
– Bistro les Halles
– Zeleste
– Bøf & Ost
– Nyhavns Færgekro
– Charlottehaven
– Cap Horn
– Huks Fluks
– Café Livingstone
– Skt. Petri Restaurant

Aarhus:

– Castenskiold
– Spiselauget
– Globen Flakket
– Mejeriet
– Fedet
– Skovmøllen
– Frederiksgade 42

Fyn:

– Nordatlanten
– Kongens Have
– Noé Vinbar
– The Balcony
– Aiko Sushi

Sønderjylland:

– Huset Blom

Læs mer om DinnerDays HER

Om DinnerBooking.com

DinnerBooking.com er Danmarks største restaurantsite, hvor du kan finde inspiration, se ledige tider og booke bord på over 700 forskellige restauranter og caféer. DinnerBooking lancerede restaurantfestivalen DinnerDays for første gang i uge 42 i 2015 og er herudover medarrangør af restaurantfestivalen Spis & Støt i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. 

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

1,9 millioner nordmenn skal til utlandet i sommer (Fotokilde. Fremtind)

Dyrtid: Forsikringen dekker ikke kalde reiseføtter

(AI-generert illustrasjon)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(kilde: travelmarket.dk)

Prisfald på flybilletter til oversøiske rejsemål

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker