logo-white

Lufthansa har startet ruten Munchen – Billund Lufthavn

Mandag 2. maj slog Lufthansa landingsstellet ud på banen i Billund Lufthavn, da flyet landede for første gang fra München. Nu er det muligt at komme direkte til München to gange dagligt alle ugens dage fra Billund Lufthavn. Erhvervslivet og både de tyske og danske turister jubler over forbindelsen.

Lufthansa - Ruteåpning - Billund - München - mai 2022
Første Lufthansafly fra München blev hilset velkommen med vandportal i Billund Lufthavn (Foto: Billund Airport)

München har længe stået på ønskelisten over destinationer i Billund Lufthavn. Nu er ønsket opfyldt, og i dag har Lufthansa indviet ruten med to daglige afgange, som i øvrigt kommer som supplement til Lufthansas fire daglige fly til Frankfurt. Glæden er stor hos både Lufthansa og Billund Lufthavn.

– En udvidelse af Lufthansas tilstedeværelse i Billund Lufthavn skyldes det stærke marked, som Billund Lufthavn servicerer. München er både en stor erhvervsby, men en skøn kultur gør også byen til en attraktiv turistdestination for danskere. Og i Billund Lufthavns marked er der både mange erhvervsrejsende og ferierejsende. Men omvendt forventer vi også, at tyske turister flyver til hjertet af Danmark, fastslår Patrick Pötzsch, landechef for Lufthansa Group i Danmark.

Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn, lægger heller ikke skjul på begejstringen for den nye destination og siger:

– München byder på det hele og er derfor attraktiv for både erhvervs- og ferierejsende. Så vi er utroligt glade for, at Lufthansa giver danskerne endnu en fantastisk rejsedestination. Men danskerne får også et nyt hub, der supplerer ruten til Frankfurt og dermed i høj grad åbner op for hele verden.

Ferierejsende både ud af og ind til Vestdanmark

Ruten mellem München og Billund Lufthavn kommer ikke ud af ingenting. Der er en stor trafik med både danskere og tyskere mellem den tyske delstat Bayern, hvori München ligger, og Vestdanmark. Faktisk er der 60.000 tyske turister, der årligt kører fra Bayern til Jylland, og hvert år er der 65.000 vestdanskere, der flyver til München. Nu får de en direkte rute, og den bedre tilgængelighed vækker stor begejstring.

– München er en vigtig rejsedestination for danskerne, så at der kommer en direkte rute med mere kapacitet, end vi tidligere har set, er positivt. München er en metropol med storbyoplevelser som kultur, sport og shopping samt store kulinariske oplevelser og bjerge som naboer, men det er også en stor erhvervsby. Så ruten er kærkomment og skal nok blive eftertragtet af danskerne, fortæller Bo Schou Lauridsen, turistchef hos Tysk Turist Information.

VisitDenmark ser også et stort potentiale i ruten, fordi indkomne tyske turister til Danmark kan være med til at forlænge turistsæsonen i Danmark.

– Nye internationale forbindelser er en positiv konsekvens af den stigende efterspørgsel vi oplever i øjeblikket. Sydtyskland og specifikt Bayern har en meget attraktiv feriekalender, hvor sommerferien ligger sent, og derfor kan turister fra Bayern være med til at forlænge vores sæson. Ruten understøtter dermed også vores ambition om at skabe turisme vi kan leve af og leve med hele året, afslutter Mads Schreiner, tysk markedschef i VisitDenmark.

Tidstabel

Billund-München med to daglige afgange syv dage i ugen:

  • Kl. 06.40-08.20
  • Kl. 13.10-14.50

München-Billund med to daglige afgange syv dage i ugen:

  • Kl. 10.55-12.30
  • Kl. 21.45-23.20
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen