logo-white

Les 2 Alpes – Slopetrotter Skitours’ nye franske perle

Snesikkert, solsikkert, varieret skiløb og velegnet til nybegyndere. Læg dertil et fantastisk skiområde med offpistemuligheder uden lige og en by med liv året rundt, så får du et skisportssted, der byder på alt, hvad du har brug for på en vellykket ferie. Slopetrotter Skitours præsenterer stolt for første sæson skirejser til denne franske perle. Via fly til Grenoble er det nemt og hurtigt at rejse til fantastiske Les 2 Alpes.

Glacier i Les 2 Alpes, Frankrig (Billedkilde: slopetrotter.dk)

Les 2 Alpes er et af de ældste skisportssteder i Frankrig, og på trods af dets alder byder skiområdet på moderne, førsteklasses faciliteter. Takket være den høje beliggenhed i 1.650 meter over havet og pister helt op i 3.568 meters højde kan destinationen også betegnes som en af de mest snesikre.

Her er også en af de mest skiløbsvenlige gletschere, hvor både nybegyndere og øvede skiløbere kan finde passende udfordringer. Bjerget, der også omtales som det omvendte bjerg, har dermed nybegyndervenlige pister helt oppe på toppen, hvilket giver de helt nye skiløbere mulighed for også at opleve den storslåede udsigt fra bjergtoppen. For nyligt har skiområdet også anlagt en ny blå piste ved siden af den sorte, der går ned til byen, så også begyndere kan komme trygt og sikkert helt ned til byens centrum.

Les 2 Alpes er en af Slopetrotter Skitours’ to nyheder til den kommende sæson, og virksomheden håber, at Les 2 Alpes kan være med til at øge antallet af gæster til de franske Alper. Takket være lufthavnen i Grenoble er det endda en af de franske destinationer, hvor transfertiden er kortest med sine blot to timer for gæster, som ankommer med fly fra Kastrup.

Vil du afsted til en fransk destination med masser af charme og samtidig bo i en rummelig lejlighed, der minder om de hytter, man finde i de svenske og norske fjelde, så er Les 2 Alpes et godt tip til vinterens skiferie.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

MS Maud, her ved Senja,  skifter i høst navn til MS Midnatsol og det tradisjonsrike navnet blir igjen å se langs kysten fra november i år (Foto: Tommy Simonsen / Hurtigruten)

Tradisjonsrike MS Midnatsol tilbake langs kysten fra november

(Foto/Illustrasjon: Amadeus)

Digital identitet skaper bedre reiseopplevelser

(Foto: Apollo Rejser)

Apollo lancerer rejser til Gambia

Bilskade - Personbil - Høyre side - If

Bilister bulker fordi de ikke følger vikeplikten

Boeing 737MAX8 - Elsa Beskow - Norwegian Air Shuttle

Premiär för direktflyg till Palma från Stockholm Skavsta Airport