logo-white

Kunstnere og VIP-gæster fejrer musikikonet Prince i Paisley Park, Minnesota

Den afdøde amerikanske sanger og musiker Princes tidligere hjem og nu museum, Paisley Park i Chanhassen, Minnesota, har netop offentliggjort programmet for dets årlige begivenhed, CELEBRATION. Begivenheden vil hylde Princes liv og præstationer med musikoptrædener, præsentationer, paneldiskussioner og unikke gæstebesøg.

Princes historiske hjem og lydstudie, Paisley Park i USA, lige uden for byen Minneapolis i Minnesota, vil den 25—28. april 2019 danne rammen om den store begivenhed CELEBRATION 2019.

Arrangementet er en hyldest til musikikonet Princes enorme talent, indflydelse og betydning som komponist, musiker, producent, performer og filmskaber, og fans fra hele verden bydes velkommen til et inspirerende miljø med levende musik og koncerter, paneldiskussioner og præsentationer.

CELEBRATION 2019 vil desuden byde på en række af internationalt anerkendte kunstnere, heriblandt musiker, guitarist og oprindeligt medlem af The Time, Jesse Johnson; Princes ikoniske gruppe The Revolution med Bobby Z, Lisa Coleman, Wendy Melvoin og Matt Fink; samt Funk Soldiers, en 15-mandsgruppe af New Power Generation og musikalske alumner fra Paisley Park. 

I forlængelse af arrangementet vil Paisley Park også præsentere en eksklusiv off-site koncert, PRINCE: In Concert on the Big Screen, som afholdes fredag den 26. april på spillestedet The Armory i Minneapolis.

Her vil en ny og aldrig før udgivet lydoptagelse og video af Prince opføres live på scenen af et imponerende musikerensemble bestående af kunstnere, der tidligere har optrådt sammen med Prince gennem hans musikalske karriere. Koncertoplevelsen vil tage udgangspunkt i Princes unikke lyd og stil og ikke mindst fremhæve den formidable energi, han formåede at bringe til sine koncerter.

Derudover har Paisley Park annonceret en lang liste af ’special guests’, som vil deltage i eksklusive paneldiskussioner under CELEBRATION 2019, heriblandt samtaler med Princes mangeårige manager Bob Cavallo; Princes personlige fotograf og kreative samarbejdspartner, Jeff Katz, som arbejdede tæt sammen med Prince gennem ikoniske perioder, blandt andet under Parade, Lovesexy, Sign O’ The Times og Batman; og den prisbelønnede sangskriver Ingrid Chavez, som slutter sig til producer Craig Rice, rapper TC Ellis og billedkunstner Steve Parke, der alle var med under tilblivelsen af Graffiti Bridge-filmen og dens medfølgende soundtrack.

Overordnet omfatter listen over bidragydere i år både samarbejdspartnere og venner af Prince gennem fem årtier i hans liv.

Generel indgang samt VIP-billetter til det fire-dages CELEBRATION 2019-arrangement kan købes via Paisley Parks hjemmeside, OfficialPaisleyPark.com.

Både generel indgang og VIP-billetter inkluderer adgang til koncerten PRINCE: In Concert på Big Screen med pladser afhængig billettype. Separate billetter til PRINCE: In Concert på Big Screen er desuden tilgængelige via The Armorys hjemmeside, armorymn.com.

Læs mere om CELEBRATION 2019 HER

# PrinceCelebration2019

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(kilde: travelmarket.dk)

Prisfald på flybilletter til oversøiske rejsemål

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker

British Airways celebrates 70 years of flying to Chicago (photosource: ba.com)

As it celebrates 70 years of flying to Chicago, British Airways proves its commitment with third daily service and enhanced customer experience

(AI-generert illustrasjon)

Luftfotografi i hjemmet: En ny dimensjon av kunst og estetikk