logo-white

Kåret til Europas bedste

Det danske charterflyselskab Sunclass Airlines med base i København blev kåret til Europas bedste foran store etablerede selskaber som SAS, Norwegian og Finnair. Kåringen skete ved rejsebranchens egen ’Oscar-galla’, den svenske Grand Travel Award arrangeret af branchemagasinet Travel News. Prisen uddeles hvert år i Stockholm.

Sunclass Airlines - Grand Travel Awards -Sverige
Sunclass Airlines blev kåret til bedste europæiske flyselskab under Grand Travel Awards i Sverige (Foto: Sunclass Airlines)

Administrerende direktør for Sunclass Airlines, Torben Østergaard, siger:

– Vi er ekstremt stolte over, at vores flyselskab, der er oppe mod store etablerede ruteflyselskaber, vinder prisen som Europas bedste. Vi ved, at vores gæster er meget tilfredse med at flyve med os, og vi bestræber os dagligt på at levere en god oplevelse fra vi møder gæsterne i lufthavnen, og til de ankommer til destinationerne.”

Torben Østergaard understreger, at selskabets mission er at give gæsterne ombord en følelse af, at ferien starter, når de træder ombord på flyet.

– Og at dette arbejde nu også bliver anerkendt med så flot en pris, gør teamet både stolte og meget motiverede for at fortsætte arbejdet med at leve op til gæsternes høje forventninger, siger Torben Østergaard.

Udelukker ikke, at charterflyenes lavere CO2 udledning pr. passagerkilometer også spiller ind på nomineringer

Torben Østergaard mener, at en af grundene til at der i år er hele to charterflyselskaber nomineret til bedste flyselskab, godt kan være klimarelateret, idet flyselskabernes fokus på ansvarlighed betyder mere og mere for passagerne. Han fremhæver, at der i selve charterfly-konceptet er faktorer, der gør, at man ofte har en lavere CO2 udledning pr. passagerkilometer:

– I og med at vi flyver direkte fra a til b uden mellemlandinger i langt de fleste tilfælde, og at vi tilmed fylder vores fly gør, at vi kan holde CO2 udledningen pr. passagerkilometer lav sammenlignet med branchen generelt”.

Torben Østergaard tilføjer desuden, at de i Sunclass Airlines har sat sig nogle ambitiøse klimamål om at reducere CO2 udledningen med 25 procent inden udgangen af 2030 med et mål om nuludslip i 2050. Dog pointerer han at det allervigtigste for passagerne stadig er, hvor enkelt og gnidningsfrit ens flyrejse er, og den høje service man får ombord, og det er begge områder, der er meget højt prioriteret hos Sunclass Airlines.

Nomineret i kategorien “Bedste europæiske flyselskaber” var også Air France, British Airways, Finnair, KLM, Lufthansa, SAS, Swiss, TUIfly Nordic samt Turkish Airlines. Spies’ søsterselskab i Sverige, Ving vandt prisen som årets Rejseselskab.

Flere relaterede nyheder og artikler finder du HER og HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Sommernatt - Bjørnafjorden - Os- Hordaland - Vestland fylke

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo torsdag 18. april 2024

Eftir åpnet 17. april. Her ved CEO og gründere i Eftir, Cecilie O. Nielsen og Nina Lohk, samt Lill Sønsteng og Gro Kotte i Avinors kommersielle avdeling (Foto: Avinor)

Skandinavias første flyplassbruktbutikk åpnet på Oslo lufthavn

Samarkand Eternal City (bild: freedomtravel.se)

FREEDOMtravel har samlat journalister och bloggare för Uzbekistan-resa

Emirates Boeing 777-300ER på Oslo lufthavn Gardermoen (foto: ©otoerres)

Historisk ørkenstorm påvirker flytrafikken i Dubai

(Foto: TUI)

Salget av fleksible reiser til sol og bad går i taket