logo-white

Hver 8. slukker mobilen i udlandet

Trods de seneste års markante prisfald på roamingtaksterne er danskerne stadig særdeles tilbageholdne i forhold til at bruge mobilen, når de sætter foden på fremmed jord. Den eneste vej frem er lavere roamingtakster og øget gennemsigtighed, mener Telias privatekundedirektør.

Mobiltelefonen er efterhånden blevet så uundværlig en del af vores hverdag, at det for mange kan virke uoverskueligt at skulle undvære den, selv når vi er ude at rejse. Udover muligheden for at ringe og sms’e er vores smartphone for de fleste af os også vores foretrukne vejviser, guidebog, kamera, billetholder, musikportal, adgang til sociale medier og meget, meget mere.

Christoph Nørgaard (telia.dk)
Christoph Nørgaard (telia.dk)

De fleste af disse funktioner kræver netadgang, og på den baggrund er det problematisk, at hele 64 pct. af alle voksne danskere slår dataroaming fra, når de rejser rundt i Europa. I stedet render vi rundt og leder efter caféer og hotellobbyer med gratis wifi, så vi kan tjekke mails og få nyhedsopdateringer — det gør 2 ud af 3 danskere, viser en ny analyse foretaget for Telia af analyseinstituttet YouGov. Flere end hver 8. dansker slukker ligefrem for mobilen, når de er i udlandet.

Det er en helt uholdbar situation, mener privatkundedirektør Christoph Nørgaard fra Telia:

– Det er — om ikke en menneskeret — så i hvert fald rigtig vigtigt for mange rejsende, at de er digitalt forbundne med omverdenen via mobil eller tablet, uanset om de er i udlandet på ferie eller i arbejdsærinde. Og den eneste vej til at give danskerne mere frihed er lavere takster på roaming og mere gennemskuelige prisstrukturer. Derfor er tiltagene og prisreduktionerne fra EU positive, men der er ingen grund til at vente på den færdige regulering, før man tager sin mobil i brug i udlandet.”

De nye EU-takster træder i kraft allerede 30. april, og det betyder bl.a., at:

  • Taleopkald modtaget i Europa vil koste 10 øre/minut, hvilket er et fald på 78 %
  • Taleopkald foretaget i Europa til Europa vil koste 46 øre/minut, hvilket er et fald på 74 %
  • SMS’er, der sendes fra Europa, vil koste 18 øre/stk. Et prisfald på 67 %
  • En MB data vil fra 30. april koste blot 46 øre, hvilket er en prisreduktion på 75 %.

– Selvom reguleringerne fra EU er positive i forhold til at nedbryde de geografiske barrierer gennem reducerede priser og øget gennemsigtighed, så er der stadig noget vej. Derfor har vi i Telia senest tilføjet 12 lande til roamingtjenesten Roam Like Home Europa, som nu dækker hele 37 lande, hvor kunderne kan ringe, sms’e og surfe løs uden at bekymre sig om en efterfølgende, grim overraskelse i form af en skyhøj regning for brug i udlandet,” siger Christoph Nørgaard.

Undersøgelsen fra Telia viser i øvrigt, at der er flere kvinder end mænd, som lægger bånd på brugen af mobilen i udlandet — og som bruger tid og kræfter på at opsøge caféer og lignende steder med gratis wifi.

Læs mere om roamingtjenesten til privatkunder (Roam Like Home Europa) HER  

Der er også nye priser for erhvervskunderne. Se mere  HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

1,9 millioner nordmenn skal til utlandet i sommer (Fotokilde. Fremtind)

Dyrtid: Forsikringen dekker ikke kalde reiseføtter

(AI-generert illustrasjon)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(kilde: travelmarket.dk)

Prisfald på flybilletter til oversøiske rejsemål

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker