logo-white

Få en uforglemmelig jul i solrige Spanien hos Paradores

Julen er traditionernes tid, men det behøver ikke udelukke nye oplevelser. Du kan man fordel efterlade julestress og trist gråvejr derhjemme og i stedet drage mod det milde, spanske vinterlandskab, hvor en magisk jul venter dig på et af Paradores luksuriøse hoteller

Parador de Cangas de Onis, Asturias (Foto: Turespaña)

Forestil dig at tilbringe julen på et historisk spansk slot eller palads. Dybtfølte julesange, der genlyder gennem de gamle sale. Et unikt indblik i de storslåede, spanske juletraditioner. Minder, du sent vil glemme. Det er lige præcis det, den luksuriøse hotelkæde Paradores gør en dyd ud af at give deres gæster henover julen.

Paradores hoteller findes på flere forskellige lokationer spredt ud over det solrige Spanien. Uanset hvilken af disse du vælger, er det en unik mulighed for at bytte julestress og gråvejr ud med en helt særlig julefejring svøbt i luksus og hygge i maleriske omgivelser. Udover de overdådige værelser, og hvad man ellers kan forvente af et luksushotel, sørger Paradores for alt fra den festlige stemning, pynt og traditioner til en fortryllende julemiddag, der i allerhøjeste grad vil forkæle dine sanser.

Giv dig hen til Spaniens magiske julesæson

Spaniens stærke kulturarv og traditionelle rigdom er også at mærke i julen. Her starter fejringen med Nochebuena, der betyder juleaften på spansk, den 24. december og varer helt til den sjette januar. En stor del af de spanske familier skyder sæsonen i gang med et festmåltid af en middag bestående af flere retter, der ofte inkluderer lam eller kylling.

Middagen starter omkring klokken ti om aftenen og varer flere timer, tro mod den spanske tidsplan, hvor man forstår at få mest muligt ud af de lange, varme aftener. Efter middagen er det kutyme at fortsætte hyggesnakken langt ud på natten, nyde et godt glas eller spille spil med hele familien. For de mere religiøse familier hører det sig til at gå til midnatsmesse, kaldet Misa del Gallo, der oversættes til “hanemassens messe”.

Parador de Santo Estevo, Ourense (Foto: Turespaña)

I Spanien er første juledag en lavmælt affære. Selvom traditionen med julemanden har fået fodfæste i løbet af de seneste år, forbliver helligtrekongersdag den sjette januar den vigtigste dag for gaveudveksling.

Aftenen før, helligtrekongersaften, afholder de fleste spanske byer en parade ved navn Cabalgata de los Reyes. Den højtidelige parade afsluttes med optræden af de tre vise mænd, der kaster slik til børnene i folkemængden. På selve dagen er der tradition for at sætte tænderne i en særlig, rund kage, Roscón de Reyes, hvori man ofte finder en indbagt overraskelse som fx en porcelænsfigur.

Også til nytårsaften samles de spanske familier omkring en storslået middag bestående af flere retter. Når alt kommer til alt er Spanien trods alt tapas-land. Når middagen er ovre, bliver nogle hjemme og fejrer begivenheden med de nærmeste, mens andre tager i byen for at nyde det pulserende, spanske natteliv. Hvor end man befinder sig, vil man høre en kirkeklokke ringe det nye år ind med tolv slag. I samme øjeblik indtager alle 12 druer, der skal give held og lykke i det nye år. Klokkeslagene er hurtigt ovre, så det er om at være klar med de 12 druer.

Parador de Granada (Foto: Turespaña)

Få en fortryllende ferie hos Paradores

Ønsker man at tilbringe juleferien i Spanien, kan man med fordel undersøge Parador de Lorca, et ekstravagant hotel på Lorca-slottet. Slottet ligger i det fortryllende Murcia, der er kendt for teaterforestillingen Auto de los Reyes Magos, fortællingen om de tre vise mænd. Forestillingen er en af Spaniens ældste teatertraditioner og opføres i landsbyer over hele Murcia-regionen i det sydøstlige Spanien. Vil man lidt længere sydpå, er Parador de Granada en spændende mulighed. Her er det grandiose hotel indbygget i et kloster fra det 15. århundrede og har selvsagt sin helt egen højtidelige atmosfære.

Bevæger man sig mod det sydvestlige Spanien, støder man på Parador de Cádiz, der er en sand perle i den charmerende havneby af samme navn. Her er dagene op til jul præget af rytmiske toner fra zambomba, en tradition hvor folk samles om julesange til særlige trommer.

Også på De Kanariske Øer er det muligt at blive svøbt i en varm kombination af eksotisk julehygge og luksus. Her ligger Parador de las Cañadas del Teide smukt placeret midt i den skæppeskønne nationalpark ved Teide-vulkanen. På selve juleaften udføres en særlig gruppedans, Tajaraste del Niño, som fejrer Jesusbarnet.

Uanset hvilken af Paradores lokationer der tiltaler dig, er du garanteret en anderledes og mindeværdig jul. Så sæt kursen mod det spanske og tag del i en hyggelig og storslået fejring, fyldt med historier, varme og latter.
Læs mer om Paradores HER og om Spanien HER

Flere relaterede nyheder finder du HER og HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

1,9 millioner nordmenn skal til utlandet i sommer (Fotokilde. Fremtind)

Dyrtid: Forsikringen dekker ikke kalde reiseføtter

(AI-generert illustrasjon)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(kilde: travelmarket.dk)

Prisfald på flybilletter til oversøiske rejsemål

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker