logo-white

Danskerne holder udenlandsk jul på De Kanariske Øer

At holde jul i udlandet er for mange danskere blevet en ny juletradition. Og når vi holder den nye tradition i hævd, finder vi stadig primært den ægte julestemning på de kendte klassiske destinationer. Men i år får klassikerne konkurrence fra helt nye julefavoritter.

Julemanden fejrer jul på Hawaii (Billedekilde: Apollo)

Et rekordstort antal danskere vælger at tilbringe deres juleferie under varmere himmelstrøg i år. Hos Apollo melder man således om en generel salgsfremgang på 10 procent sammenlignet med sidste års juleafgange og en stigning på mere 20 procent for julerejser til Gran Canaria.

Rejsearrangøren mener selv, at den markante stigning kan forklares med, at juleaften falder på en søndag i år, og at størstedelen af Apollos afgange falder på fredage og lørdage. Det betyder, at man ikke skal rejse selve juleaften – mens man samtidigt kan nyde en hel uges ferie ved blot at tage et par fridage. Og det helt uden at lade juletraditionerne ligge derhjemme under juletræet.

– For os danskere er der ikke mange højtider med stærkere traditioner end julen. Og selvom det umiddelbart kunne konflikte med at holde jul i udlandet, så oplever vi faktisk, at mange tager deres velkendte juletraditioner med, når de fejrer i udlandet. Samtidigt yder de fleste af vores hoteller på De Kanariske Øer en kæmpe indsats for at sætte fut under julefejringen ved både at pynte op og servere julemiddag. På den måde er det ikke så overraskende, at mange vælger at holde jul blandt andet her, fortæller Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo.

Nye julefavoritter på vej

Det er dog ikke kun de spanske klassikere, der pryder toplisten over de mest populære juledestinationer i år. Apollos nyhed Sharm el Sheikh er spurtet op ad listen som en ny vinterfavorit og ligger dermed på en solid femteplads på listen over jule- og nytårsugens bedst sælgende destinationer. Med et solrigt klima, kvalitetshoteller med et uovertruffent prisniveau på all inclusive og, ikke mindst, en kort rejse, er det ikke svært at forstå hvorfor.

Sharm el Sheikh har samtidigt gennemgået store opgraderinger i de senere år på alt lige fra hotelniveau til infrastruktur, som gør juleferien endnu mere ligetil. Her er desuden attraktioner og oplevelser for hele familien – fra vandlande for de mindste og uforglemmelige snorkleture for teenagerne, til et hav af historiske og kulturelle seværdigheder såsom pyramiderne i Giza for de voksne.

– Julen handler om at have kvalitetstid sammen. Og ved at tage af sted hjemmefra, hvor ingen skal stort andet end at nyde, er der lagt op til, at man bare er sammen. Man slipper for alle forberedelserne, stress, indkøb, madlavning mm. I stedet kan man bruge tiden på bare at fokusere på hinanden og det at skabe uforglemmenlige minder sammen, slutter Glenn Bisgaard.


Listen over Apollos mest populære destinationer i jule- og nytårsugerne:

1. Fuerteventura

2. Gran Canaria

3. Tenerife

4. Hurghada

5. Sharm el-Sheikh

Flere relaterde nyheder finder du HER og HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Apollo Rejser)

Apollo lancerer rejser til Gambia

Bilskade - Personbil - Høyre side - If

Bilister bulker fordi de ikke følger vikeplikten

Boeing 737MAX8 - Elsa Beskow - Norwegian Air Shuttle

Premiär för direktflyg till Palma från Stockholm Skavsta Airport

(Foto: Serneke/Strawberry)

Sjekk ut og sjekk inn – disse nye hotellene åpner i Sverige i 2024!

Ibsens Hotel modtager Travelers' Choice Award 2024 (Foto: Ibsens Hotel / Arthur Hotels)

Ibsens Hotel modtager Travelers’ Choice Award 2024