logo-white

Danmarks Rejsebureau Forening: – Presserende behov for bedre beskyttelse af flypassagerer”

Det cypriotiske flyselskab Cyprus Airways er netop gået betalingsstandsning. Der er behov for bedre beskyttelse af flypassagerer, når et flyselskab går i betalingsstandsning eller konkurs, lyder det fra Europas rejsebranche.

I de sidste ti år har næsten 100 europæiske flyselskaber indgivet konkursbegæring. Og hver gang strander tusindvis af passagerer, og mange af dem må kigge langt efter økonomisk kompensation, både i Danmark og resten af Europa.

I den aktuelle situation med Cyprus Airways arbejder den cypriotiske regering og vigtige interessenter i den cypriotiske luftfartsbranche på at finde alternative ruter til de kunder, der har købt billet til det konkursramte selskab. Det glæder man sig over i den fælleseuropæiske rejsebureauforening ECTAA.

– Det er en positiv ændring i forhold til passagererne på bl.a. Spanair, Malev og Cimber, der alle gik konkurs i 2012. Dengang fik passagerne ikke den samme bistand, og mange venter den dag i dag på at få tilkendt en økonomisk kompensation, siger Lars Thykier, administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening og præsident for ECTAA.

Han peger på sagen med Cyprus Airways som endnu et eksempel på, at der er et udtalt behov for at sikre flypassagererne bedre mulighed for økonomisk kompensation i tilfælde af konkurs.

– Rejsende, der køber en pakkerejse gennem et rejsebureau, er allerede beskyttede af den danske lov om pakkerejser. Den seneste sag viser, at der er et presserende behov for at sikre flypassagerer en lignende beskyttelse, siger Lars Thykier og tilføjer:

– Derfor har vi gentagne gange foreslået en obligatorisk ordning, der gælder for alle flyvninger ind og ud af Danmark. Og det kan nemt finansieres ved blot at lægge ca. fem kr. til pr. flybillet. Dermed vil ingen danske passagerer kunne miste deres rejse, fordi de ikke har kunnet gennemskue, om deres køb var omfattet af en konkurssikring eller ej. Samtidig sikrer man, at alle flyselskaber opererer på lige vilkår i det danske marked, siger Lars Thykier.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Daniel Breece / Westsweden)

Nye sykkelruter i Sveriges beste graveldestinasjon

(bildekilde: sceenshot / strawberry.no)

Strawberry utvider porteføljen i Finland med et tidligere fengsel

Jobbe fra bassengkanten? Vær sikker på at du surfer sikkert først (Bilde: Pexels)

Slik surfer du sikkert under sommerferien

Visby - Gotland - Sverige

Vinn en gullbillett til Gotland – Sveriges fantastiske sommerøy!

(Foto: ©Dfly.no)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo torsdag 2. mai 2024