logo-white

Brussels Airlines genåbner ruten Billund – Bruxelles

Brussels Airlines genåbner i marts 2023 ruten mellem Billund og Bruxelles. Ruten er efterspurgt fra både erhvervslivet og det politiske niveau. Det betyder ligeledes, at Lufthansa Group fra næste sommer vil flyve fra Billund Lufthavn til alle selskabets fem hubs.

Logo - Haleror - Airbus 320-family - Brussels Airlines - Lufthansa Group
Fra sommeren 2023 kommer dette fine haleror til at pryde platformen i Billund Lufthavn (PR-foto: Brussels Airlines)

Efter næsten tre års corona-lukning er der igen udsigt til en direkte forbindelse med Brussels Airlines mellem Billund Lufthavn og Bruxelles. Når de fra den 26. marts 2023 lander i Billund Lufthavn igen, markerer det genstarten på en succesrig, direkte rute.

Det nationale belgiske selskab starter med at flyve seks ugentlige afgange – alle dage undtagen lørdag.

– En direkte adgang til Bruxelles seks gange i ugen vil yderligere styrke vores position som knudepunkt for erhvervstrafik i Vestdanmark. 40 procent af dansk BNP genereres af virksomheder inden for halvanden times kørsel fra Billund Lufthavn. Med den nye direkte forbindelse til Bruxelles vil det være endnu lettere at drive virksomhed i Vestdanmark samt f.eks. at afholde internationale politiske konferencer, fastslår Jan Hessellund, adm. direktør Billund Lufthavn.

Sven Schmetzer, Ruteudviklings Manager hos Brussels Airlines, sætter ligeledes nogle ord på ruten:

– Genetableringen af en direkte rute mellem Bruxelles og Billund i sommeren 2023 er en afgørende milepæl i vores bestræbelser på at bringe et holistisk kundetilbud tilbage til Danmark. Vi har set store gendannelsesrater i rejser mellem Danmark og Belgien denne sommer, så genstarten af daglige operationer til Billund var et logisk næste skridt i vores netværksstrategi.

Efterspurgt fra politisk niveau

Der er tætte politiske forbindelser mellem Danmark og Bruxelles. Og efter, at den historiske fælleserklæring fra Tyskland, Belgien, Holland og Danmark blev underskrevet om at gøre Nordsøen til en grønt kraftcenter for hele Europa, har der af flere omgange været ytret ønske om genetablering af ruten fra både det politiske niveau, men også for erhvervslivet.

– Efterspørgslen af ruten mellem Billund og Bruxelles er intensiveret fra både politisk hold og erhvervslivet efter, at Danmark, Tyskland, Belgien og Holland indgik aftalen om at gøre Nordsøen til et grønt kraftcenter. Og det er én af løftestængerne til, at ruten kommer tilbage igen, siger Jan Hessellund og fortsætter:

– Derudover vil det komme vestdanskerne til gode, da Bruxelles også er en populær by at tage på citybreak i. Fra lufthavnen er det let at tage toget til andre spændende byer i Belgien f.eks. Brugge og Antwerpen. Byen er ligeledes populær for bl.a. danske skoler og uddannelsesinstitutioner at besøge.

Fjerde haleror fra Lufthansa Group til femte netværkslufthavn

Lufthansa Group bliver med dagens nyhed nu endnu stærkere repræsenteret i Billund Lufthavn. Brussels Airlines er en del af gruppen sammen med Swiss til Zürich, Austrian Airlines til Wien (åbner også til marts 2023) og selvfølgelig Lufthansa til München og Frankfurt. Derfor bliver Brussels Airlines det fjerde haleror derfra og kommer til at bidrage til et stærkt rutenetværk til hele verden med Lufthansa Group.

– Brussels Airlines giver rigtig god mulighed for en forlænget weekend i Bruxelles, men ruten fra Billund Lufthavn er også godt forbundet med især deres netværk til andre europæiske destinationer. Med Brussels Airlines i porteføljen har Vestdanmark næsten fuld tilgængelighed til hele verden med en vigtig fleksibilitet, der giver mulighed for at flyve ud med ét flyselskab og hjem via én af de fire andre netværkslufthavne, afslutter Jan Hessellund.

Tidstabel

Alle ugens dage med undtagelse af lørdag flyver Brussels Airlines til Billund Lufthavn kl. 15.10-16.30 og flyver igen fra Billund Lufthavn til Bruxelles kl. 17.10-18.35. Ruten bliver betjent med CRJ-900, opereret af CityJet, hvor der er plads til 88 personer.

Læs mer om Brussels Airlines HER

Læs flere nyheder og artikler om Brussels Airlines HER og om Billund Lufthavn HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Dronebilde tatt over  Oslo lufthavn (Foto: UAS Norway, Anders Martinsen)

Nye konserndirektører i Avinor

Opel Astra Sports Tourer er en rimelig familiebil som gjorde det godt i NAFs familibiltest (foto: NAF)

Seks av 10 barnefamilier vil ha elbil

Royal Beach Club Collection vil tilby en kombinasjon av opplevelser for alle, fra slående strender og bassenger til bassengbarer, en rekke spisesteder  som restaurant, bar og salong, samt et gatemarked pluss praktiske opplevelser som tequila smaksprøver og matlagingskurs (Foto: Royal Caribbean)

Lanserer ny destinasjon i Mexico: Royal Beach Club Cozumel

Mormor och barnbarn på tåget (Bildkälla: SJ.se)

SJ släpper sommarens biljetter

(Foto: Emmie Bolmstedt/Visit Sweden)

En «swifties» guide til Stockholm