Den amerikanske rejseside “Condé Nast Traveler” med omkring 100 mio læsere har givet Det Grænseløse Køkken flotte ord med på vejen i en rejseartikel.
Iværksætter og restauratør Jakob Vinkler, Smag Ebeltoft er initiativtager til Det Grænseløse Køkken. Jakob er inspireret af fødevaremarkeder i Sydeuropa og deres måde at leve på og mødes på torve og pladser. Med Det Grænseløse Køkken vil Jakob skabe rum til sammenhold og fælles kulturelle oplevelser.
Et dækket bord kender alle. Det grænseløse køkken bruger måltidet til at skabe relationer mellem mennesker: lokale — turister, danskere — udlændinge.
– Destination Djursland havde i oktober 2016 besøg af den amerikanske journalist Mary Holland, som på en kold og regnfuld dag besøgte Ebeltoft og blev stærkt inspireret af tankerne og idéerne bag Det Grænseløse Køkken, udtaler Else Brask, kommunikationsmedarbejder Destination Djursland.
Det Grænseløse Køkken starter op igen i februar. De første arrangementer er pop-up aktiviteter. Torsdag 23. februar er det på Restaurant Smag og 23. marts på Den europæiske Filmhøjskole. I påskeugen starter aktiviteterne igen på pladsen ved den gamle maltfabrik og fortsætter i foråret, sommeren og efteråret.
Læs mer om Smag Ebeltoft HER, om Destination Djursland HER, Det Grænseløse Køkken HER, Aarhus2017 HER og molbohovedstaden Ebeltoft HER
FAKTA / INFO
Om Condé Nast Traveler
- Målgruppe/læsertal 100 mio