logo-white

Turespaña og National Geographic lancerer en ny, international kampagne

Den nye kampagne “Legends of Spain” vil lade National Geographics seere og læsere opdage helt nye perspektiver af Asturien, Baskerlandet og mindre kendte destinationer såsom Cuenca, Toledo og La Mancha i det centrale Spanien. Kampagnen er en del af Turespañas nye strategi, hvor man vil samarbejde med verdens førende forlag og underholdningsbrands

Asturias - Spania - Kystby - Biscayabukten - Turespaña
Udsigt over Asturien i det nordlige Spanien (Billede: Tourspain.es)

Spaniens Turistinstitut – bedre kendt som TURESPAÑA – lancerer nu en ny medie- og contentkampagne under navnet “Legends of Spain”, som skal vises på National Geographics forskellige platforme. Den nye kampagne indeholder helt særligt og visuelt smukt indhold produceret til Turespaña af National Geographic CreativeWorks. 

Kampagnen er skabt med det formål at præsentere læsere og seere for helt nye sider af Asturien, Baskerlandet og det centrale Spanien. Gennem regionernes myter, legender og den store tradition for folkeminder, der er i Spanien, er målet at inspirere til rejser og vise andre sider af, hvad Spanien kan.

“Legends of Spain” portrætterer de søfarendes legender om Sirenerne i Baskerlandet, myten om Asturiens kæmpe, bevingede slange (“Cuélebre”) og historierne om “Kæmpernes Land” i Castilla-La Mancha, der var inspirationen til Cervantes’ legendariske roman, Don Quijote.

Vil vise Spaniens gemte perler til et globalt publikum

Kampagnen er en del af Turespañas såkaldte strategi om at promovere landet, hvor de arbejder med partnerskaber med verdens største og vigtigste forlag og producenter. Formålet er at skabe det mest inspirerende indhold med de allerbedste fortællere til et globalt publikum. Det skal dermed skabe bedst mulig opmærksomhed om Spaniens kendte og gemte perler. 

Kampagnen, der kommer til at bestå af tre artikler, tre videoer og en billedserie, er målrettet de vigtigste europæiske markeder og Nordamerika. Den kan opleves i det verdensomspændende magasin National Geographic og på deres hjemmeside. Derudover vil indholdet bliver understøttet af National Geographics sociale medier, der eksempelvis har mere end 230 millioner følgere på Instagram. Kampagnen vil desuden fremgå på både Turespañas og dets samarbejdspartneres sociale medier.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Illustrasjon: Metropolis)

Lover sommerens fineste hotellnyhet

(Foto: Aarhus Airport)

SAS åbner en ny rute til danskernes skiparadis fra Aarhus

(Photo: Radisson Hotel Group)

Radisson Hotel Group leads growth in Q1 2024 with focus on APAC and new markets

Oslo lufthavns lounge på utland har gjennomgått omfattende oppussing (Foto:  Avinor)

Oslo lufthavns lounge på utland pusset opp

Hannover: Slott Herrenhausen med Herrenhausen hager, "Großer Garten" med fotene (Foto: ©HMTG / Hars Gerhardts)

Hannover – en by av superlativer