logo-white

Spies kåret som Danmarks bedste charterarrangør

Cirkusbygningen var stuvende fuld, da Spies Rejser onsdag aften blev kåret som Danmarks bedste charterarrangør for andet år i træk. Med en Epinion-undersøgelse foretaget blandt 3000 forbrugere er det således danskerne, der har stemt Spies ind på en førsteplads foran Århus Charter og Bravo Tours. Og det var ikke overraskende en meget glad administrerende direktør i Spies, Jan Vendelbo, der kunne træde op på scenen og modtage prisen foran mere end 500 branchekolleger.

Jan Vendelbo (foto: spies.dk)

– Danmarks foretrukne charterarrangør både i 1956 og i 2023. Det er helt fantastisk, især fordi det er forbrugerne, der er blevet spurgt, lyder ordene fra Jan Vendelbo på scenen.

Han har siden 2011 stået i spidsen for Danmarks største, og nu altså også for andet år i træk, Danmarks bedste charterselskab. Jan Vendelbo vurderer, at Spies, ud over at levere de bedste ferieuger for 270.000 danskere om året, også er blevet belønnet for den tryghed og komfort, man gør alt for at give sine gæster. En tryghed, som mange værdsætter, når de skal rejse ud i verden på ferie – især efter COVID-19 og i en på mange måder mere usikker verden.

Og på ferie, det skal danskerne. Siden pandemien slap sit tag i verden, har man oplevet et enormt rejseboom hos Spies og generelt i branchen. Kombineret med en vejrmæssigt halvsløj dansk sommer har man virkelig haft travlt rundt om på de mange rejsemål igen i år. Den forestående efterårsferie ser også ud til at slå alle rekorder – således sender Spies over 10.000 gæster afsted i dagene op til uge 42 og har derfor også sat ekstra charterfly ind for at imødekomme den store efterspørgsel.

Glade Spies-medarbejdere under Danish Travel Award 2023 (foto: spies.dk)

Jan Vendelbo understreger da også, at kåringen som bedste charterrejsearrangør på ingen måde får hans team til at hvile på laurbærrene:

– Den her pris er et kæmpe skulderklap og bekræfter os i, at vi gør det rigtig godt på hele kunderejsen. Men den forpligter også, og man kan være sikker på, at vi står endnu mere på tæer i dag, end vi gjorde i går, smiler en glad direktør, der kunne fejre sejren og den store anerkendelse med sine kolleger i Spies og Spies’ flyselskab, Sunclass Airlines.

Danish Travel Award arrangeres af Travelmedia Nordic (herunder Check-in.dk, Standby.dk og Turisme24.dk) og var den 26. af sin slags. Der blev i alt uddelt priser i 24 kategorier. Spies vandt i kategorien Bedste charterarrangør. En kategori, der beskrives som ”Danskbaserede charterarrangører, der gennemfører serieproducerede rejser primært med charterfly”. Spies’ flyselskab Sunclass Airlines blandede sig også i toppen, og fik en flot andenplads i kategorien “Bedste danske charterflyselskab”.

Flere relaterede nyheder og artikler finder du HER og HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

1,9 millioner nordmenn skal til utlandet i sommer (Fotokilde. Fremtind)

Dyrtid: Forsikringen dekker ikke kalde reiseføtter

(AI-generert illustrasjon)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(kilde: travelmarket.dk)

Prisfald på flybilletter til oversøiske rejsemål

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker