logo-white

Solrig sommer giver danskerne billige charterrejser

Normalt ville skoleferiens start betyde store prisstigninger på charterrejser, men sådan er det ikke i år. Charterrejser kan i næste uge helt usædvanligt fås til priser fra kr. 1.299 per person med fly og hotel i otte dage.

Charterrejser i uge 28 kan fås fra kr. 1.799 og disse rejser kan blive endnu billigere.

– Det er fuldstændig modsat af sidste år, hvor prisniveauet var mere end dobbelt så højt. Det er meget usædvanligt med så billige charterrejser i den absolutte højsæson, udtaler direktør Ole Stouby fra prissammenligningssiden Travelmarket.dk og fortsætter

– Men når vejret byder på 25-30 grader med masser af sol i Danmark, så vælger rigtig mange danskere at blive hjemme, og charterselskaberne bliver derfor nødt til at nedsætte priserne markant for at stimulere rejselysten”.

Udsigt til varmt vejr og endnu billigere rejser

Et kig på vejrudsigten viser, at der de næste otte dage er udsigt til mange solrige dage med temperaturer over 25 grader. Så vurderingen er, at det vil holde priserne nede, men det kan hurtigt ændre sig.

– Dette er alletiders chance for børnefamilierne for at komme på en billig rejse sydpå i sommerferien. Det er meget sjældent, at vi oplever disse lave priser i uge 27 og 28, så det gælder om at slå til i de kommende dage, for bare udsigten til et lille vejrskift, kan hurtigt få priserne til at stige igen, siger Ole Stouby

Eksempler på billige charterrejser i uge 27 og 28

Travelmarket har foretaget et pristjek, og har fundet følgende billige charterrejser i de kommende uger:

Uge 27

  • Søndag den 1. juli, Alanya fra Billund – kr. 1.298 (Uspecificeret)
  • Mandag den 2. juli, Sunny Beach fra København – kr. 1.299 (Uspecificeret)
  • Lørdag den 30. juni, Kreta fra København – kr. 1.696 (Uspecificeret)
  • Søndag den 1. juli, Alanya fra Aalborg – kr. 2.196 (4*** hotel)
  • Lørdag den 30. juni, Bodrum fra København – kr. 1.489 (3**** hotel)
  • Søndag den 1. juli, Alanya fra Aalborg – kr. 2.330 (3**** hotel – All Inclusive)
  • Søndag den 1. juli, Alanya fra Billund – kr. 2.502,- (4*** hotel – All Inclusive)
  • Mandag den 2. juli, Egypten fra Aalborg – kr. 2.499 (3*** hotel – All Inclusive)

Uge 28

  • Fredag den 6. juli, Kreta fra Midtjyllands Lufthavn – kr. 1.798,- (Uspecificeret)
  • Søndag den 8. juli, Rhodos fra Billund – kr. 2.499,- (2** hotel)
  • Fredag den 6. juli, Burgas fra Billund – kr. 2.198,- (2** hotel)
  • Fredag den 6. juli, Kreta fra København – kr. 1.898 (Uspecificeret)
  • Mandag den 9. juli, Alanya fra Billund – kr. 2.524 (4* hotel)
  • Søndag den 8. juli, Alanya fra Midtjyllands Lufthavn – kr. 2.899 (4* hotel)
  • Lørdag den 7. juli, Tyrkiet fra København – kr. 3.599 (3*** hotel All Inclusive)
  • Mandag den 9. juli, Egypten fra Aalborg – kr. 3.599 (2** hotel All Inclusive)

Priserne er fundet på Travelmarket.dk den 29. juni 2017 og inkluderer fly og hotel i 8 dage.

Kilde: Prissammenligningssiden Travelmarket.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen

Røst lufthavn (Foto: Øystein Løwer/Avinor)

Daniel Østensen ny lufthavnsjef for Røst og Værøy