logo-white

Scandic styrker sin kundedialog og digitale tilstedeværelse med ny digital platform

Scandic, Nordens største hotelkæde, fortsætter med at styrke sin kundedialog og markedsledende digitale tilstedeværelse med ny digital platform. Platformen skal forbedre kundeoplevelsen og serviceniveauet samt øge konverteringsgraden yderligere. Som det første skridt lanceres en helt ny kommerciel website på syv sprog.

Scandics website (scandichotels.dk)

For at kunne imødekomme kundernes ønsker og stigende krav til dialog og service via digitale medier, på en god måde også fremadrettet, har Scandic investeret i en helt ny digital kommerciel platform med fokus på kundeoplevelse, service og konvertering.

I praksis betyder det, at Scandic vil være i stand til at kunne tilbyde en mere personlig kundedialog, både før, under og efter et besøg eller et hotelophold. Alt lige fra kundens “drømmefase”, når de begynder at undersøge rejsemuligheder, til at kunne følge op med en forbedret distribution og søgefunktionalitet ved kundens beslutningsfase. Scandic vil ydermere, med den nye platform, kunne tilbyde kommunikation i planlægningsfasen, eksempelvis information om destinationen og hotellet. I fremtiden vil Scandic også kunne tilbyde innovative ydelser, som kan hjælpe kunderne under selve opholdet.

– Digitalisering i hotelbranchen påvirker vores virksomhed i flere dimensioner. Hos Scandic fokuserer vi på digitaliseringens muligheder for kundeoplevelse, salg og distribution, samt effektivisering af hele vores virksomhed, siger Frank Fiskers, koncernchef for Scandic Hotels Group.

– Med vores nye digitale platform indeholdende bl.a. en helt ny hjemmeside udviklet med ’responsive design’ kommer vi til at have en mere individuel og langt mere personlig og relevant dialog med vores kunder. Det har i al sin enkelthed det formål at forbedre kundeoplevelsen og dermed højne markedets engagement i Scandic, siger Casper Puggaard, salgs- og marketingdirektør, Scandic Danmark.

Den nye website er designet til at blive optimeret på de digitale medier, hvor kunderne vælger at hente oplysninger og interagere under hele rejsen, samt bestille deres hotelophold.

Besøg Scandics nye website HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

1,9 millioner nordmenn skal til utlandet i sommer (Fotokilde. Fremtind)

Dyrtid: Forsikringen dekker ikke kalde reiseføtter

(AI-generert illustrasjon)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(kilde: travelmarket.dk)

Prisfald på flybilletter til oversøiske rejsemål

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker