logo-white

Region Syddanmark støtter markant markedsføringstiltag ved Vadehavskysten!

En række erhvervsdrivende langs Vadehavskysten har taget initiativ til fælles markedsføring af de mange natur- og kulturoplevelser, der findes fra Blåvand i nord til Tønder i syd. Målet er at gøre Vadehavskysten endnu mere salgsbar, og samtidigt ønsker man med hjemmesiden vadehavskysten.dk, at skabe en enkel og overskuelig indgangsvinkel overfor både nye turister, men også over for de mange tusinde turister, der allerede har fundet vej til Vadehavskysten.

En af initiativtagerne er Peter Petersen, direktør for Hjerting Badehotel der udtaler:

– Vadehavskysten strækker sig fra Blåvand til Tønder, og vi har virkeligt meget at byde på. Natur- og kulturoplevelserne står i kø, og så har Vadehavskysten samtidig en entydig geografi. Drysser vi så lidt Unesco Verdensarv oveni, så bliver det ikke meget bedre” siger Peter Petersen.

I Blåvand støtter ejer af Hvidbjerg Strand Feriepark Steen Slaikjær op om tiltaget:

– Man kan vel sige, at vi her ved Vesterhavet har verdens bedste nabo nemlig Vadehavet. Vadehavet byder på ægte oplevelser, som man sent glemmer, og jeg vil gerne være med til at udbrede kendskabet til både natur- og kulturoplevelserne ved Vadehavskysten”.

Også direktør Lars Grambo fra Enjoy Resorts på Rømø og direktør Jørgen Seyfarth fra Fanø Strikkefestival bakker op om ideen og begge er indtrådt i bestyrelsen i Vadehavskysten:

– Danske og tyske turister fylder rigtig meget på Fanø og Rømø i sommerferien, men vi vil også gerne have gæster på øen i foråret og efteråret. Her rammer fælles markedsføring med afsæt i Vadehavskysten plet”.

Turistchef Henrik Vej Kastrupsen, der er ankermand på tiltaget tilføjer:

– Målet er over tid at skaffe kr. 2.000.000,- til fælles markedsføring. Vi starter ud med kr. 500.000,- i 2016 rettet mod det danske 50+ segment, og i 2017 er målet kr. 1.000.000,- og med de penge, vil vi udvide markedsføringen til også at omhandle en række internationale markeder”

Turistchefen fortsætter:

– Fælles markedsføring er lidt som sne. Vi vil gerne have en masse sne (gæster) og nogle gange lander der en stor drive på Fanø og andre gange i Ribe. Det er fælles markedsføringens natur og fælles markedsføring skal der til, hvis vi gerne vil se os selv markedsført på f.eks. national TV i fremtiden”.

Den 28. september besluttede et enigt Regionsråd at tildele Vadehavskysten F.M.B.A. kr. 1.000.000,- fra Kulturpuljen til arbejdet med etablering af en professionel salg- og markedsføringsplatform på adressen www.vadehavskysten.dk.

Regionsrådsformand Stephanie Lose udtaler:

– Vi valgte at støtte Vadehavskysten, fordi vi gerne vil bakke op om projekter, der bidrager til væksten inden for turisterhvervet. Her går erhvervslivet forrest og tiltaget har et kommercielt sigte. Vadehavskysten satser samtidigt på høj kvalitet i både kommunikationen og på produktsiden, og det mener vi er helt nødvendigt for at få succes”.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Serneke/Strawberry)

Sjekk ut og sjekk inn – disse nye hotellene åpner i Sverige i 2024!

Ibsens Hotel modtager Travelers' Choice Award 2024 (Foto: Ibsens Hotel / Arthur Hotels)

Ibsens Hotel modtager Travelers’ Choice Award 2024

1,9 millioner nordmenn skal til utlandet i sommer (Fotokilde. Fremtind)

Dyrtid: Forsikringen dekker ikke kalde reiseføtter

(AI-generert illustrasjon)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(kilde: travelmarket.dk)

Prisfald på flybilletter til oversøiske rejsemål