logo-white

New Yorks Museum of Modern Art afslører endeligt design af stort renoveringsprojekt

New Yorks førende museum for moderne kunst, Museum of Modern Art — også kendt som MoMA — har netop færdiggjort første fase af sit store ekspansions- og renoveringsprojekt. Nu løfter MoMA sløret for, hvordan museets endelige design kommer til at se ud. Renoveringen indbefatter bl.a. en udvidelse af galleriets lokaler, som skal fremhæve museets berømte kunstsamling og optimere oplevelsen hos besøgende.

MoMA`s facade (moma.org/nycandcompany.org)

Direktøren for et af New Yorks mest berømte museer, Museum of Modern Art (også kendt som MoMA), Glenn D. Lowry, kunne i starten af måneden afsløre det færdige resultat af museets østlige del efter en længerevarende renovering. Lowry løftede samtidig sløret for, hvordan det endelige design kommer til at se ud, når det store ekspansionsprojekt vil stå færdigt.

– Museum of Modern Arts renoverings- og ekspansionsprojekt vil overraske de besøgende, meddelte han.

Projektet er udviklet af MoMA i samarbejde med Diller Scofidio + Renfro, en anerkendt arkitektur- og designvirksomhed, og Gensler, der er et globalt arkitektur-, design- og planlægningsfirma.

Målene for projektet er først og fremmest at øge galleriets udstillingsareal, at give besøgende en bedre oplevelse og at forbinde museet til det urbane miljø i Midtown Manhattan.

Renoveringen af MoMA’s østlige del blev skudt i gang i februar 2016 og står nu klar med nye gallerier og lokaler fordelt på tre etager. Den samlede udvidelse, som stadig er under ombygning, kommer til at øge MoMA’s samlede udstillingsareal med en tredjedel. Designet vil desuden åbne op for hovedlobbyen, så der bliver skabt intuitive cirkulationsruter gennem museet.

I den vestlige del af bygningen er planen at tilføre 50.000 kvadratmeter til galleriet, hvilket gør MoMA i stand til at realisere en længe ventet ambition: at præsentere en større del af sin moderne kunst gennem sammenhængende fortællinger og via flere forskellige slags medier.

Gennem hele renoveringsperioden holder MoMA stadigvæk åben med adgang til flere udstillinger. Fra den 4. juni 2017 vil besøgende blive henvist fra hovedindgangen på 53rd Street til museets oprindelige indgang et par hundrede meter væk.

Det færdigt udvidede MoMA forventes at åbne i 2019.

MoMA`s hjemmeside finder du HER – NYC & Company`s hjemmesider finder du HER 

Læs også:Første permantente udstilling om New York`s historie åbner – New York Citys nyeste metrolinje, Second Avenue Subway, er ét stort stykke kunst

Læs flere nyheder om New York HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Visby - Gotland - Sverige

Vinn en gullbillett til Gotland – Sveriges fantastiske sommerøy!

(Foto: ©Dfly.no)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo torsdag 2. mai 2024

(Bildekilde: NCL.com)

Norwegian Aqua blir første Prima Plus-skip med vinbar, plantebasert spisested og eksklusiv thai-restaurant

Hvis du sjekker kartet på el-sparkesykkel er det stor forskjell om du er en del av trafikken eller ikke (Foto: Frende Forsikring)

Kan koste deg over 10 000 kroner

suleskard - Fjell - vei - sommeråpent

Brokke-Suleskarveien åpnes 21. mai: Spektakulære inntrykk rundt hver sving