logo-white

Mange vognmænd ansætter nye chauffører – hvis de kan finde dem

Danmarks vognmænd ansætter chauffører i stor stil, men har svært ved at finde kvalificerede kandidater, viser det nyeste beskæftigelsesbarometer fra DEKRA.

Der er jobfest i transportbranchen, hvor landets vognmænd har travlt med at ansætte nye chauffører – hvis de ellers kan få fat på dem.

Det viser det seneste beskæftigelsesbarometer for godsbranchen fra Danmarks største udbyder af transportuddannelser, DEKRA, som regelmæssigt tager temperaturen på beskæftigelsen i transportbranchen.

Mange ansætter nye chauffører

I det nyeste beskæftigelsesbarometer fra DEKRA svarer 80 procent af flere end 2.500 adspurgte vognmænd, at de har ansat nye chauffører de sidste tre måneder.

Samtidig er der blandt vognmændene en stor tro på, at der også vil være et stigende behov for nye chauffører i forårsmånederne.

Således svarer 48 procent af vognmændene, at de skal ansætte flere chauffører i de kommende tre måneder.

Stort arbejde forude

Til gengæld melder 56 procent af vognmændene desværre om udfordringer med at skaffe kvalificerede chauffører.

– Trods branchens store fokus på denne problemstilling gennem flere år, viser vognmændenes svar i beskæftigelsesbarometret, at vi stadig har et stort stykke arbejde foran os i branchen som helhed, hvis vi skal dække det voksende behov for kvalificerede chauffører i Danmark. Derfor vil DEKRA i samarbejde med landets vognmænd fortsat arbejde hårdt på at få uddannet endnu flere dygtige chauffører, siger administrerende direktør i DEKRA Danmark, Peter Laursen.

Se hele analysen HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

1,9 millioner nordmenn skal til utlandet i sommer (Fotokilde. Fremtind)

Dyrtid: Forsikringen dekker ikke kalde reiseføtter

(AI-generert illustrasjon)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(kilde: travelmarket.dk)

Prisfald på flybilletter til oversøiske rejsemål

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker