logo-white

Kristian Durhuus ny CEO i Molslinjen

Den varslede handel, hvor Molslinjen køber det Helsingborg-baserede rederi, ForSea, blev forleden gennemført ved den såkaldte closing. Samtidig bliver det nu offentliggjort, at den nuværende CEO for ForSea, Kristian Durhuus, bliver ny CEO i Molslinjen.

Hidtil har Kristian Durhuus brugt sin tid i ForSea’s hovedkvarter i Helsingborg. Nu skal han være ny CEO for Molslinjen (Foto: ForSea/Molslinjen)

Molslinjen og rederiet ForSea er i gang med en sammenlægning. Det sker samtidig med, at Molslinjens hidtidige CEO, Carsten Jensen, forlader posten for at blive ny CEO for Nordic Ferry Infrastructure i Oslo.

Nordic Ferry Infrastructure (NFI) er et holdingselskab, som fremover ejer både Molslinjen og det norske transportselskab, Torghatten.

Ny CEO for Molslinjen bliver den nuværende CEO for ForSea, Kristian Durhuus.

– Nu skal ForSea og Molslinjen integreres til ét sammenhængende rederi, som er rustet til især den kommende og igangværende grønne omstilling, som bliver afgørende for skibsfarten de kommende år, siger Kristian Durhuus.

Efter seks år på posten forlader Carsten Jensen således jobbet som CEO i Molslinjen. Fra sin nye stol i Oslo-baserede NFI glæder han sig til at medvirke til den fortsatte udvikling, når de to rederier skal blive til et.

– Jeg er glad for, at Kristian Durhuus har takket ja til udfordringen. Med ham i spidsen får Molslinjen en erfaren CEO, som har gjort ForSea til et effektivt og veldrevet rederi”.

Rent praktisk tiltræder Kristian Durhuus i Molslinjen den 15. marts 2023, og i den mellemliggende periode vil Carsten Jensen stadig have ansvaret for Molslinjen.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen

Røst lufthavn (Foto: Øystein Løwer/Avinor)

Daniel Østensen ny lufthavnsjef for Røst og Værøy