logo-white

Klar til turister trods oversvømmelser

Kraftige oversvømmelser ramte midt i juli flere områder i Tyskland, herunder flere feriedestinationer. Et stort genoprydningsarbejde er i gang, og tyskerne kan allerede nu byde turisterne velkommen i de berørte områder. Der er også mange andre områder, der byder på gode ferieoplevelser, blandt andet de nyudnævnte UNESCO-steder.

Velkommenskilt - Bio-Restaurant ROSE -Rose Hotel - Hayingen - Tyskland
“Velkommen”-skilt i Bio Restaurant ROSE i det økologiske ROSE Hotel ved Hayingen – rundt syv mil syd for Stuttgart (Foto: ©DZT/Florian Trykowski)

Dramatisk så det ud, da kraftigt regnvejr midt i juli forsagede store oversvømmelser i Tyskland. Det er især gået udover de vestlige delstater Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz, og de voldsomme ødelæggelser har fået mange danskere til at genoverveje, om det nu også er en god idé at holde ferie i Tyskland.

Selvom der flere steder er sket stor skade og selvom der nogle enkelte steder er sket skader på vejene, så er de fleste veje i og gennem Nordrhein-Westfalen farbare. Selv i den sydvestlige del af Nordrhein-Westfalen, hvor de største skader er sket, er det problemfrit at holde ferie og bevæge sig rundt på vejene.

Har man planlagt at holde ferie i området, eller køre igennem det, så finder man nærmere information HER (engelsk).

UNESCO Kulturarv

Et stort oprydningsarbejde er i gang i de berørte områder, og turistbranchen melder, at feriestederne er genåbnet og man glæder sig til at byde gæster velkommen igen.

– Der er storbyer med masser af kulturelle tilbud, skøn natur med bjerge, kyster og mange muligheder for outdoor-aktiviteter. Endelig har Tyskland netop fået udnævnt en række steder til verdensarv på UNESCO’s liste, så der er nok at komme efter, siger Bo Schou Lauridsen i Tysk Turistinformation.

UNESCO har netop optaget de tre kurbyer, Baden-Baden, Bad Ems og Bad Kissingen samt den jødiske kulturarv i Mainz, Speyer og Worms, kunstnerkolonien i Mathildenhöhe i Darmstadt og området Donaulimes, der er en del af gamle romerske grænse, på den præstigefyldte liste over verdensarv.

Læs også: Nye tyske UNESCO-destinasjonerNye på Unescos verdensarvliste

Lav Coronasmitte

Coronapandemien er for mange også en vigtig faktor, når der skal lægges ferieplaner. I Tyskland er smittetallet lavt, og populære attraktioner som zoologiske haver, slotte og museer er genåbnet uden eller med meget få restriktioner. Ligeledes er hoteller, restauranter, vandrehjem etc. ligeledes åbnede med stor fokus på sikkerhed og god hygiejne. Kun få campingpladser er stadig lukkede.

Tyskland har indført indrejseregistrering for alle rejsende fra Danmark. Læs mere HER

Læs flere artikler og nyheder om Ferielandet Tyskland HER og Rejselandet Tyskland HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Padling er populært, her fra Sørenga i Oslo (Foto: Marius Dalseg/DNT)

Slik blir det påskestemning der du er

(kilde: travelmarket.dk)

Dansk Flyprisindex – Uge 16 2024

(fotokilde: goturkiye.com)

Utenfor allfarvei i Tyrkia: Dra på roadtrip langs Antalyakysten

(Foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo skjærtorsdag 28. mars 2024

(Foto: William Bout på Unsplash )

Hvordan planlegge ferien med barn med bil? Hva du bør vurdere når du planlegger ruten. Fritid for barn i bilen