logo-white

Her er europæernes feriefavoritter

Mens vi i Norden er vilde med nære sommerrejsemål som Tyrkiet og Mallorca, flyver englænderne gerne langt for at komme til Florida i højsommeren. Det viser tal fra rejsegruppen Thomas Cook, som Spies er den danske del af. Hvert år sender gruppens ca. 22.000 ansatte ca. 22 millioner europæere fra 15 lande på ferie. Lige så forskellige som europæerne er, når det gælder mad og drikke, lige så forskellige er de, når det gælder foretrukne rejsemål.

Om vinteren er skandinavernes foretrukne oversøiske rejsemål Thailand — både tyskerne og englænderne sværger til USA og Caribien.

Thomas Cook Airlines Group består i dag af fire flyselskaber: tyske Condor og danske, engelske og belgiske Thomas Cook Airlines.

Torben Andersen (spies.dk)
Torben Andersen (spies.dk)

— Om sommeren sender englænderne fire gange så mange gæster til tyrkiske Dalaman som til Mallorca. Og Tenerife, der for mange nordboere er et vinterrejsemål, har 40 pct. flere engelske sommergæster end Mallorca, fortæller kommunikationschef i Spies, Torben Andersen.

Som mange danskere, der har besøgt Mallorca, er tyskerne også vilde med Kærlighedens Ø.

— Men faktisk er det mest populære tyske sommerrejsemål Antalya med bl.a. Alanya, Belek, Side og Kemer. Og ligesom englænderne, men modsat skandinaverne, flyver de om sommeren gerne langt til eksotiske rejsemål som Punta Cana, Cancun og Las Vegas — alle destinationer, som om sommeren kun kan nås med forbindelsesfly fra København via Frankfurt, siger Torben Andersen.

Herunder Top 3 over de mest populære sommerrejsemål i syv lande (i parentes Top 3 for vinteren):

DANMARK:

  1. Mallorca (Gran Canaria)
  2. Antalya med f.eks. Alanya og Side (Tenerife)
  3. Kreta (Phuket)

SVERIGE:

  1. Mallorca (Gran Canaria)
  2. Antalya (Tenerife)
  3. Rhodos (Phuket)

NORGE:

  1. Mallorca (Gran Canaria)
  2. Antalya (Tenerife)
  3. Kreta (Phuket)

FINLAND:

  1. Antalya (Gran Canaria)
  2. Rhodos (Tenerife)
  3. Kreta (Phuket/Krabi)

TYSKLAND:

  1. Antalya (Gran Canaria)
  2. Mallorca (Mexico)
  3. Kreta (Las Vegas)

ENGLAND:

  1. Dalaman, Tyrkiet (Tenerife)
  2. Orlando (Dalaman, Tyrkiet)
  3. Tenerife (Gambia)

BELGIEN:

  1. Mallorca (Tenerife)
  2. Heraklion, Kreta (Hurghada)
  3. Tenerife (Gran Canaria)
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto/Illustrasjon: Amadeus)

Digital identitet skaper bedre reiseopplevelser

(Foto: Apollo Rejser)

Apollo lancerer rejser til Gambia

Bilskade - Personbil - Høyre side - If

Bilister bulker fordi de ikke følger vikeplikten

Boeing 737MAX8 - Elsa Beskow - Norwegian Air Shuttle

Premiär för direktflyg till Palma från Stockholm Skavsta Airport

(Foto: Serneke/Strawberry)

Sjekk ut og sjekk inn – disse nye hotellene åpner i Sverige i 2024!