logo-white

Glæde hos TUI: Flere rejserestriktioner fjernes

Fra d. 26. juni er isolation eller test ved hjemrejse ikke længere et krav, når danskerne kommer hjem fra en ferie i EU. Den politiske aftale om fase 4 af genåbningen af rejseaktiviteter betyder, at Danmark overgår til en coronapas-baseret tilgang til rejser i EU- og Schengenområdet. Det vækker glæde hos TUI, der glæder sig til at sende endnu flere danske gæster afsted til populære destinationer som Grækenland, Cypern og Spanien.

TUI Family Life Aegean Park på Rhodos (Pressebillede: TUI)

Hænderne er højt oppe over hovedet på TUI’s danske kontor, der i torsdags aftes kunne læse den positive nyhed om, at der ikke længere stilles krav til danskerne om test eller isolation ved hjemrejse fra en destination med for høje incidenstal.

– Aftalen indeholder alt det, vi kunne ønske os. Vi har jo godt vidst, at alle pile pegede i denne retning, men at det nu er en realitet, er helt fantastisk. Vi ser allerede her fra morgenstunden en tydelig reaktion på vores besøgs- og bestillingstal, siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI i Danmark.

Det tabte skal indhentes

Siden sidste år har det været svært at sælge rejser i samme omfang, som man har været vant til. Men siden første afgang til Mallorca d. 21. maj, har bestillingerne taget til. TUI har lige nu solgt lidt over 60 procent af deres sommerprogram for juli, som de håber på, at kunne fylde op.

– Der er voldsomt travlt på telefonlinjerne i disse dage. Danskerne vil på ferie i Europa, det er tydeligt at mærke. Har man øjnene på et bestemt hotel og en bestemt værelsestype, bør man nok snart slå til, siger Mikkel Hansen.

De mest populære destinationer

Kreta, Rhodos, Cypern og Mallorca er højdespringerne hos danskerne og TUI ser allerede nu, at specielt én destination får meget opmærksom hjemme i stuerne.

– Kreta er den sidste af de populære destinationer til at åbne op. Der er altid stor interesse for Kreta, som uden sammenligning er danskernes foretrukne sommerrejsemål, men den har også været hæmmet af smittetal, som i modsætning til Rhodos og Cypern har været en tand for høje de seneste uger. Nu kan danskerne endelig rejse dertil, så det er skønt, siger Mikkel Hansen.

Læs også: TUI indsætter yderligere nye afgangeTUI klar med sin første charterafgang til det græske øhav i otte måneder

Flere nyheder og artikler om TUI finder du HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto/Illustrasjon: Amadeus)

Digital identitet skaper bedre reiseopplevelser

(Foto: Apollo Rejser)

Apollo lancerer rejser til Gambia

Bilskade - Personbil - Høyre side - If

Bilister bulker fordi de ikke følger vikeplikten

Boeing 737MAX8 - Elsa Beskow - Norwegian Air Shuttle

Premiär för direktflyg till Palma från Stockholm Skavsta Airport

(Foto: Serneke/Strawberry)

Sjekk ut og sjekk inn – disse nye hotellene åpner i Sverige i 2024!