logo-white

Flixtrain genopstår – til 40 byer i Tyskland

Deutsche Bahn-konkurrenten Flixtrain har netop relanceret deres rutenet. Togene kører til omkring 40 byer over hele Tyskland. Helt nyt er en natlinje fra Hamborg til München. Flixtrain tilbyder den første nattogsforbindelse fra juni.

München - Skyline  - Rådhustårnet - Theatinerkirken - Tyskland
Münchens skyline med Rådhustårnet og Theatinerkirken (Foto: © DZT/Saskia Wehler Photography​)

Efter i månedsvis at have holdt stille på grund af corona-pandemien fløjter Flixtrain nu atter til afgang og fordobler samtidig antallet af ruter: München og 15 andre byer bliver for første gang en del af rutenetværket. Nye ruter inkluderer bl.a. Hamborg – Berlin, München – Frankfurt og den første natlinje Hamborg – Berlin – München.

Bo Schou Lauridsen (Billedekilde: DZT)

– Togtrafik er for alvor kommet i vælten, og det hilser vi naturligvis velkomment. Det er en stor glæde, at så mange tyske byer får alternative transportløsninger. Vi hylder konkurrence i alle sammenhænge, og det kan kun komme forbrugeren til gode, hvad gælder kvalitet og prisniveau på hele tognettet, siger Bo Schou Lauridsen, turistchef i Tysk Turist Information.

Fra juni kører Flixtrain således også til München for første gang. Ud over forbindelsen München-Frankfurt via Augsburg, Würzburg, Aschaffenburg og Hanau er der også en såkaldt natnyhed. Den første natlinje mellem Berlin og München træder i kraft den 17. juni.

De nye nattog kører op til to gange i døgnet. De starter kl. 19.49 i Hamborg, kører mod Berlin og dernæst til München. Toget fra München starter kl. 23.54, hvilket betyder, at rejsende ankommer til Hamborg kl. 10:09. Mellemstop inkluderer Leipzig, Jena, Bamberg, Nürnberg og Augsburg.

Lokomotiv - Flix Train - Hamburg-Altona - free for editorial purposes
Flix Train lokomotiv på Hamburg Altona i Tyskland (Pressebillede: FlixTrain)

Historien om Flixtrain

FlixMobility er en ung trafikudbyder, der siden 2013 har ændret den måde, millioner af mennesker rejser i Europa på – det er sket via FlixBus-brandet. Som en unik kombination af tech-startup, e-handelsplatform og transportfirma blev FlixBus hurtigt Europas største intercitybusnetværk og har hjulpet millioner af mennesker med at nå deres destinationer. I 2018 blev FlixTrain lanceret, hvilket udvidede deres transportservice til jernbaneindustrien.

Takket være et brugervenligt bookingsystem og et omfattende dagligt rutenetværk giver FlixMobility rejsende mulighed for at opleve verden, uanset deres budget. De grønne busser og langdistancetog overholder de højeste sikkerheds- og miljøstandarder, så der kan tilbydes et bæredygtigt, bekvemt og behageligt alternativ til privat transport.

FlixMobility blev grundlagt som start-up, FlixBus, af tre unge iværksættere i München, der havde visionen om at gøre bæredygtige busrejser både komfortable og overkommelige. FlixBus blev officielt lanceret i 2013 efter dereguleringen af busmarkedet i Tyskland og blev hurtigt den førende langdistancerejseudbyder i landet.

Læs mere på hjemmesiderne til FlixMobility, FlixTrain og FlixBus HER, HER og HER

Læs flere artikler om Ferielandet Tyskland HER og om Rejselandet Tyskland HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: Qatar Airways)

Hamad International Airport kåret til “Verdens Beste Flyplass” under Skytrax World Airport Awards 2024

(Bilde/illustrasjon: apollo reiser)

Apollo lanserer nye reiser til «Destinasjon Ukjent»

Radisson Hotel & Conference Centre Oslo Airport har 52 moderne og fleksible møterom (Foto: Radisson Hotel Group)

Erfaren hotelldirektør vender tilbake til Oslo Lufthavn Gardermoen

Røst lufthavn (Foto: Øystein Løwer/Avinor)

Daniel Østensen ny lufthavnsjef for Røst og Værøy