logo-white

Storebæltsforbindelsen fylder 20 år i storform

Den faste forbindelse, som kun få ville vide af, er blevet folkeeje. Om kort tid passerer bilist nummer 200 million broen, der har bundet Danmark tættere sammen.

Storebæltsforbindelsen, med verdens tredjestørste hængebro, fylder 20 år den 14. juni. Forbindelsen har i sine tyve år overgået alle forventninger. Siden indvielsen er biltrafikken over broen femdoblet, og nu passerer omkring 35.000 køretøjer broen dagligt.

Modstanden mod at bygge forbindelsen var i sin tid udbredt i befolkningen, men i dag er den en trafikal succes, fordi den bogstavelig talt har knyttet Øst- og Vestdanmark tættere sammen. Det er blevet hurtigere og nemmere at rejse mellem landsdelene, og økonomisk attraktivt. Prisen for en almindelig tur over den faste forbindelse har alle dage, været billigere end datidens færgebilletter, og med den seneste prissænkning fra nytår 2018 og fordelagtige pendlerordninger, er det forventningen, at endnu flere vil benytte forbindelsen.

For erhvervslivet har forbindelsen også betydet store fordele. Varetransporten mellem landsdelene flyder nu langt lettere og billigere, og et stigende antal ansatte i virksomhederne pendler nu over Storebælt. Virksomhederne har fået en konkurrencefordel, og samfundet har opnået store økonomiske gevinster.

Yderligere oplysninger om broens historie, pris, dimensioner, trafiktal, samfundsbetydning og meget mere kan findes her: Storebælt fylder 20 år.

Den stærke stigning i biltrafikken markerer i øvrigt en ny milepæl, når bilist nr. 200 million kører igennem broens betalingsanlæg i Halsskov. Ifølge prognoserne vil det ske på lørdag den 16. juni.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto/Illustrasjon: Amadeus)

Digital identitet skaper bedre reiseopplevelser

(Foto: Apollo Rejser)

Apollo lancerer rejser til Gambia

Bilskade - Personbil - Høyre side - If

Bilister bulker fordi de ikke følger vikeplikten

Boeing 737MAX8 - Elsa Beskow - Norwegian Air Shuttle

Premiär för direktflyg till Palma från Stockholm Skavsta Airport

(Foto: Serneke/Strawberry)

Sjekk ut og sjekk inn – disse nye hotellene åpner i Sverige i 2024!