En af de bedste arbejdspladser i Mellemøsten: Turistråd for Ras Al Khaimah vinder en række priser som arbejdsplads

Naturemiratet Ras Al Khaimahs turistråd, Ras Al Khaimah Tourism Development Authority (RAKTDA), er for anden gang blevet kåret som vinder af ‘Best Workplaces for Women™ – GCC 2024’, samt udnævnt som en af de bedste arbejdspladser i Mellemøsten.

Traditionel arabisk træbåd udenfor Suwaidi Pearl Farm i Ras Al Khaimah (fotokilder: visitrasalkhaimah.com/related.dk)

Ras Al Khaimah Tourism Development Authority (RAKTDA), som har til opgave at markedsføre naturemiratet Ras Al Khaimah som rejsemål, er for andet år i træk blevet kåret som vinder af ‘Best Workplaces for Women™ – GCC 2024’, i kategorien for små virksomheder, for sin forpligtelse til at skabe en arbejdsplads, hvor alle ansatte, uanset køn, føler sig værdsat og anerkendt.

Den prestigefyldte titel tildeles af den globalt anerkendte certificeringsorganisation Great Place to Work og er en anerkendelse af turistrådets talent- og kulturtilgang, som bl.a. omfatter karriereog lederskabsfremmende aktiviteter.

Titlen kommer i kølevandet på, at turistrådet også for fjerde år i træk er blevet certificeret som Great Place to Work® og at organisationen har opnået en plads på ‘Best Workplaces in the Middle East™ 2024’-listen. Det understreger organisationens vedvarende forpligtelse til at skabe et miljø, hvor medarbejderne føler sig værdsat, respekteret, inkluderet, engageret og selvstændiggjorte.

– At blive anerkendt på listen ‘Best Workplaces for Women™ – GCC 2024’ afspejler endnu en gang vores forpligtelse til at fremme et miljø, hvor alle trives. Hos RAKTDA går vi ind for mere end blot ligestilling; vi skaber også klare retningslinjer for at sikre det. Denne pris anerkender hele vores teams hårde arbejde og engagement i at opbygge en kultur, der støtter og løfter kvinder på en arbejdsplads, fortæller Raki Phillips, Chief Executive Officer of Ras Al Khaimah Tourism Development Authority.

I 2024 består RAKTDAs mangfoldige team af 82 medlemmer, der repræsenterer 27 nationaliteter med et afbalanceret kønsforhold på 43 kvinder og 39 mænd, hvor kvinder besidder 5 ud af 10 lederstillinger.

Læs mer om Ras Al Khaimah HER

Flere nyheder om Ras Al Khaimah findes HER