logo-white

Derfor dropper mange danskere at sammensætte rejsen selv

Når danskerne rejser, så vælger mange at lade et rejsebureau til at stå for planlægningen. Det skyldes blandt andet, at danskerne prioriterer rådgivning og sikkerheden, når rejsebeslutningerne skal tages, lyder det fra Danmarks Rejsebureau Forening. En ny undersøgelse viser, at rejsebureauer i 3 ud af 4 tilfælde er billigere end gør-det-selv-ferier.

Torremolinos (foto: ©otoerres)

Juleferier, rejser over nytår eller ture til varmere himmelstrøg i januar. For mange danskere betyder højtiden også en forestående ferieoplevelse. Mange af dem der snart sætter kursen mod lufthavnen, har fået feriens rejseoplysninger tilsendt fra et dansk rejsebureau. Sådan lyder meldingen fra Danmarks Rejsebureau Forening, der melder om travlhed på medlemmernes vegne.

Og det er der en god grund til. Ifølge en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk kunne rejsebureauer i tre ud af fire tilfælde tilbyde rejsende en bedre pris, end danskerne selv kunne stykke ferien sammen til.

Lars Thykier (billede: travelassoc.dk)

Prisen er dog ikke den eneste faktor, fortæller Lars Thykier, adm. direktør hos Danmarks Rejsebureau Forening. Danskerne søger nemlig særligt to andre ting, når de handler hos rejsebureauerne.

– Når danskerne kontakter et rejsebureau, så handler det om ekspertise og den sikkerhed, det giver at booke gennem et rejsebureau. Her er pakkerejserne nemlig dækket af pakkerejseloven, som giver en ekstra sikkerhed, hvis noget skulle gå galt. Planlægger man selv ferie, er der ikke nogen at klage til, det er mere tidskrævende og i mange tilfælde er det faktisk også dyrere, fordi bureauerne har fordelagtige aftaler med hoteller, flyselskaber og andre transportudbydere, siger Lars Thykier, og fortsætter:

– Pakkerejseloven stiller sikkerhed for alle rejsende, der booker pakkerejsen hos et dansk registreret rejsebureau. Derfor er det også vigtigt at huske, at den rejsendes sikkerhed ikke er større, hvis man selv sætter sig ved computeren og booker for eksempel via en international bookingportal, siger Lars Thykier.

Fordele ved at booke sin pakkerejse ved et rejsebureau:

  • Din rejse bliver skræddersyet dine behov
  • Guides og gennemtjekkede hoteller indgår i rejsen
  • Rejsebureauet kan rådgive dig om destinationen
  • Du kan få pengene retur i tilfælde af konkurs via Rejsegarantifonden
  • Du kan klage til Pakkerejse-Ankenævnet, hvis noget skulle gå galt undervejs
  • Du kan altid ringe til rejsebureauet med spørgsmål, eller hvis der opstår problemer.
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

1,9 millioner nordmenn skal til utlandet i sommer (Fotokilde. Fremtind)

Dyrtid: Forsikringen dekker ikke kalde reiseføtter

(AI-generert illustrasjon)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(kilde: travelmarket.dk)

Prisfald på flybilletter til oversøiske rejsemål

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker