logo-white

DAT med overskud 12 år i træk

DAT -Danish Air Transport Group fik et resultat før skat på 14.3 millioner udaf en omsætning på 5012 millioner DKK. Selskabet har lagt endnu et år med overskud bag sig. Trods en problematisk og kostbar opstart af årets ferie charter flyvninger og en dyr US dollar, lykkedes det at nå et fornuftigt resultat.

Jesper Rungholm (©otoerres)
Jesper Rungholm (©otoerres)

Omsætningen for 2014 rundede 502 mil. kr., og resultatet før skat udgør 14,3 mil. kr. for DAT Holding, der samler resultaterne for gruppens selskaber. Resultatet indeholder en negativ kurs regulering på ca. 11. mil. kr., idet DAT gruppens flyfinansiering holdes 100 % i USD.

– Vi er forsigtigt tilfredse med årets resultat,” siger Jesper Rungholm, direktør og ejer af DAT og  fortsætter:

– Den stærkt forsinkede Airbus introduktion betød store driftsproblemer og indleje af ekstern kapacitet og kompensationer til kunder, har forringet resultatet med mere end 10 mil. kr.”

– Samarbejdet med Primo Tours stod sin prøve i foråret, og vi er meget taknemmelige for den indsats og forståelse, som vi oplevede. Vi er derfor også ekstra stolte over, at samarbejdet med Primo Tours blev udvidet senere i 2014, da Århus Charter nu også blev en del af vores produktion,” fortæller Jesper Rungholm.

DAT gruppens fly var i løbet af 2014 gæster i mere end 100 lande og med udstationeringer i længere perioder i Europa, Afrika, Mellemøsten og Asien. Medarbejderstaben rundede 350, og flåden af fly i operation udgjorde 21 enheder ved slutningen af året.

Ruteflyvningerne mellem Bornholm og København, Esbjerg via Billund til Stavanger samt Stord på Norges vestkyst til Oslo var alle i positiv udvikling i 2014. DAT har i 2015 overtaget ruten mellem Karup og København fra Norwegian efter at have fløjet på ruten i 18 måneder på en underleverandør kontrakt.

DAT fortsætter med sin flyflåde strategi, hvor fly ejes og ikke leases. I løbet af 2014 blev der indkøbt både ATR 72 og Airbus 320, og dette fortsætter i 2015, hvor der er indkøbt yderligere to stk. Airbus A320.

– Vi vil fortsat øge vores flåde af Airbus 320 fly, men primært på underleverandør markedet, ” siger Jesper Rungholm og fortsætter:

– Vi vurderer samtidig mulighederne på ATR flåden, men ser ikke stor vækstpotentiale i dette område lige nu.”

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto/Illustrasjon: Amadeus)

Digital identitet skaper bedre reiseopplevelser

(Foto: Apollo Rejser)

Apollo lancerer rejser til Gambia

Bilskade - Personbil - Høyre side - If

Bilister bulker fordi de ikke følger vikeplikten

Boeing 737MAX8 - Elsa Beskow - Norwegian Air Shuttle

Premiär för direktflyg till Palma från Stockholm Skavsta Airport

(Foto: Serneke/Strawberry)

Sjekk ut og sjekk inn – disse nye hotellene åpner i Sverige i 2024!