logo-white

Danskernes favoritter kommende vinter: Storbyrejser, skiferie og varme destinationer

SAS oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på rejser, især til London, Malaga og Miami. London er fortsat den mest populære destination, også for nordmændene og svenskerne.

SAS - Airbus -A320neo - Genfersjøen - Lac Leman
SAS Airbus A 320neo i solnedgangen over Genfersjøen (Lac Leman) i Schweiz (Foto: SAS Scandinavian Airline)

Storbyer er populære destinationer, men SAS ser også en stor efterspørgsel på skiferier og golfrejser. Svenske skidestinationer tiltrækker et stadigt voksende publikum, hvilket har resulteret i at SAS har øget kapaciteten mellem Stockholm og Östersund, samt frekvensen mellem Stockholm og Kiruna.

Til vinter begynder SAS at flyve fra København til Östersund allerede inden jul og fortsætter med at flyve en-til-to gange om ugen, frem til efter vinterferien. De norske fjelde er også populære og SAS øger derfor antallet af afgange til Tromsø fra både Stockholm og København. SAS flyver også fra København og Aalborg til Scandinavian Mountains Airport, som ligger tæt på både skidestinationerne Sälen i Sverige og Trysil i Norge.

Alperne er også en favorit og fortsætter med at tiltrække danskerne om vinteren. SAS øger derfor kapaciteten til skidestinationer som Genève, Zürich, Salzburg og Torino. For at imødekomme skandinavernes rejselyst har SAS også åbnet nye ruter til Bangkok fra København, Agadir fra København og Stockholm samt genoptaget ruten til Miami fra både København og Stockholm denne vintersæson.

Erik Westman, Chief Revenue Officer hos SAS, deler indsigt i rejseefterspørgslen: 

– Rejselysten fortsætter med at være stærk fra Danmark, og vi stræber efter hurtigt at tilpasse os ved at øge kapaciteten til allerede populære destinationer, så som Paris, Rom, Berlin og London, samtidig med at vi åbner nye ruter for at styrke vores tilbud og forhåbentlig skabe nye favoritter for vores kunder.”

Når det gælder bookingstatus for foråret, forventes Malaga, Rom, Athen og New York blandt andet at toppe listen over de mest populære destinationer. SAS udvider kapaciteten til flere populære storbyer for weekendrejser, men også til golfdestinationer som Palma, Alicante og Malaga. I løbet af vinteren vil SAS også tilbyde direkte fly fra København til Salzburg, Torino och Venedig.

Danskernes top 5 destinationer denne vinter:

  • London
  • New York
  • Malaga
  • Milano
  • Genève
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto/Illustrasjon: Amadeus)

Digital identitet skaper bedre reiseopplevelser

(Foto: Apollo Rejser)

Apollo lancerer rejser til Gambia

Bilskade - Personbil - Høyre side - If

Bilister bulker fordi de ikke følger vikeplikten

Boeing 737MAX8 - Elsa Beskow - Norwegian Air Shuttle

Premiär för direktflyg till Palma från Stockholm Skavsta Airport

(Foto: Serneke/Strawberry)

Sjekk ut og sjekk inn – disse nye hotellene åpner i Sverige i 2024!