Danskerne er høflige feriegæster – og jyderne går forrest, når vi møder hinanden

Efterårsferien er skudt i gang, og mange danskere har sat kurs mod sydens sol. En ny undersøgelse fra Danmarks største rejsearrangør Spies og YouGov viser, at danskerne ikke kun er gode til at holde ferie – men også til at hilse pænt på hinanden, når vi mødes på rejsen.

Vi er ikke bange for at komme hinanden ved, når vi tager på udflugter sammen. Billedet er fra Teide National Park på Tenerife (Foto: PR)

I denne uge er tusindvis af danskere draget mod varmere himmelstrøg, og for mange betyder det gensyn med solsenge, all inclusive og måske et velkendt “hej” fra en landsmand ved poolen. En ny undersøgelse fra Spies og YouGov viser nemlig, at langt de fleste danskere er venlige og imødekommende, når de møder andre danskere på ferien. 

Hele 54 procent hilser, når de opdager landsmænd i udlandet, mens yderligere fire procent aktivt søger kontakt. Kun hver femte forsøger at undgå mødet. Og skal man dømme efter tallene, er det midt- og nordjyderne, der spreder mest solskin. Her er andelen, der helst holder sig for sig selv, helt nede på 15 procent, hvilket er markant lavere end i hovedstaden. 

– Noget af det, vi elsker ved danskerne, er den balance mellem fællesskab og privatliv. Mange nyder at møde andre danske familier eller par på hotellet – uden at det bliver påtrængende. Det er netop den stemning, vi prøver at skabe på vores hoteller: fælles oplevelser og plads til sig selv, siger Sofie Folden Lund, presse- og kommunikationschef i Spies. 

Poolsnak, legekammerater og feriefællesskab 

Hos Spies oplever guiderne, at mange danskere faktisk sætter pris på det uformelle fællesskab, der opstår på ferien – særligt blandt børnefamilier og seniorer. 

– Som guide oplever man hurtigt, at mange danskere nyder det sociale. Børnefamilier finder sammen, børnene leger på kryds og tværs, og mange gæster mødes ofte igen til fællesmiddage eller udflugter. Det skaber en helt særlig feriestemning, Vi pakker også gerne landsholdstrøjen med i kufferten og viser den stolt frem – selv når der ikke er kamp, fortæller Zakaria Lamnaouar, mangeårig Spies-guide på destinationer som Kreta, Rhodos og Gran Canaria.  

På Spies’ populære Sunwing-familiehoteller summer der altid af liv. Børn finder nye legekammerater, og forældre udveksler rejsetips over en kop kaffe. For seniorerne, der rejser med Spies, handler det om tryghed og fællesskab, og koncepter som “Ferie alene – sammen” giver mulighed for at dele oplevelser og skabe nye venskaber. 

– Vores gæster er forskellige – nogle søger ro, mens andre nyder at dele ferien med nye bekendtskaber. Derfor indretter vi vores rejser, så der både er plads til fællesskab og privatliv. Det er netop dét, der gør ferieoplevelsen til noget særligt, siger Sofie Folden Lund og tilføjer, at Spies i august lancerede endnu et ’Ferie alene’-koncept. Denne gang målrettet solo-rejsende forældre med børn.

Læs mere om det nye koncept HER

Udvalgte resultater fra undersøgelsen

  • De fleste danskere er imødekommende: 54 procent hilser på landsmænd, og 4 procent søger aktivt kontakt.
  • Jyderne er mest åbne: I Midt- og Nordjylland er det kun 15 procent, der undgår kontakt – færre end i hovedstaden.
  • Seniorerne viser vejen: Kun 12 procent af danskere over 60 år undgår landsmænd – de sætter stor pris på fællesskabet.
  • De yngre vil have det unikke: Blandt 30–39-årige forsøger hver tredje at holde sig for sig selv – ofte for at få en mere personlig ferieoplevelse.


Undersøgelsen er foretaget af YouGov på vegne af Spies i perioden 25. til 28. juni 2025 blandt 1.035 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18 år og opefter.

Flere relaterede nyheder – klik på linkene: SPIESNORDIC LEISURE TRAVEL GROUPREJSEUNDERSØGELSERDANSKE NYHEDER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

<span data-metadata=""><span data-buffer="">Ent innlegg

(Foto: Apollo Reiser)

Kreta er nordmenns soleklare sommerfavoritt

Fra  GTM 2015 i Erfurt og Weimar (foto: ©otoerres)

DZT sætter ind for at sikre turismen til Tyskland i en tid præget af global uro

(Foto: Ticket AdobeStock )

Vårens storbyreiser øker – London på topp

(Foto: Widerøe)

Widerøe lanserer nye ruter og øker kapasiteten for sommersesongen 2026

(Foto: Qatar Airways)

Qatar Airways gjenopptar flyvningene til over 150 destinasjoner