logo-white

Danmark åbner for rejser til Sverige og Portugal – uforandret for Spanien

Denne ugen lemper Danmarks Udenrigsministerium rejsevejledningen for Portugal og Sverige til gul (ekstra forsigtighed). For Sverige betyder det, at hele landet nu får en gul rejsevejledning, og at der ikke længere anvendes en regional ordning for landet. For Spanien er det ingen endringer, men rejsende der har besøkt specielt smitteudsatte regioner oppfordres til at teste sig.

Rødt sommerhus i svenske Dalsland (arkivbillede: otoerres)

Denne ugen tilføjes Rumænien til listen over lande, hvortil alle ikke-nødvendige rejser frarådes på grund af et for højt antal smittede.

Udenrigsministeriet fraråder således alle ikke-nødvendige rejser (orange) til Bulgarien, Luxembourg, og Rumænien på grund af smittetallene. Det frarådes fortsat alle ikke-nødvendige rejser til Irland på grund af landets karantæneregler.

I Spanien har regionerne Aragón, Cataluña og Navarra nu flere end 50 nye smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. uge. Personer, der rejser til Danmark efter ophold i de regioner opfordres derfor til at lade sig teste for COVID-19 ved ankomst til Danmark, men rejsevejledningen for Spanien forbliver gul (ekstra forsigtighed).

Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for lande inden for EU/Schengen og UK på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. De opdaterede rejsevejledninger vil fremgå af Udenrigsministeriets hjemmeside.

Bemærk at det fra lørdag den 1. august 2020 kl. 00.00 vil kræve et anerkendelsesværdigt formål at indrejse i Danmark fra Rumænien, ligesom det er tilfældet for Bulgarien og Luxembourg. Læs mere om indrejsereglerne hos Rigspolitiet.

Ingen opdateringer for lande uden for EU/Schengen

Hver 14. dag vurderes rejsevejledninger og indrejserestriktioner for lande uden for EU/Schengen og UK i overensstemmelse med den model, som blev indført den 2. juli (yderligere information om modellen kan læses her). I vurderingen indgår EUs liste over lande, der lever op til EU’s nye COVID-19 kriterier for indrejse til EU.

Repræsentanter fra Statens Seruminstitut, Udenrigsministeriet, Sundhedsministeriet og Justitsministeriet har i dag foretaget en individuel gennemgang af listen. Der er dog ingen ændringer i rejsevejledningerne eller indrejserestriktioner for lande uden for EU/Schengen og UK denne gang.

Alle Udenrigsministeriets rejsevejledninger kan findes HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto/Illustrasjon: Amadeus)

Digital identitet skaper bedre reiseopplevelser

(Foto: Apollo Rejser)

Apollo lancerer rejser til Gambia

Bilskade - Personbil - Høyre side - If

Bilister bulker fordi de ikke følger vikeplikten

Boeing 737MAX8 - Elsa Beskow - Norwegian Air Shuttle

Premiär för direktflyg till Palma från Stockholm Skavsta Airport

(Foto: Serneke/Strawberry)

Sjekk ut og sjekk inn – disse nye hotellene åpner i Sverige i 2024!