Best Western Scandinavia styrker salgsorganisationen i Skandinavien med en nyoprettet stilling som salgschef for ferie/fritids-markedet.
Carl Langstrand starter som salgschef for ferie/fritidsmarkedet ved Best Western Scandinavia fra 1. februar 2015. Med udgangspunkt fra Oslo vil han have hovedansvaret for salg i forbindelse med ferie/fritids-markedet, turoperatører og rejsearrangører for Best Western hotellene i hele Skandinavien.
Carl Langstrand er 53 år gammel og har en lang og bred erfaring fra Tumlare Corporation, som er en af Norges største incoming turoperatører med over 30 kontorer rundt om i verden. Han har arbejdet med alle felter inden for tur-produktion, drift og indkøb.
De sidste 14 år har han været Purchasing Manager Norway med hovedansvar for kontrahering af hotelkæder og individuelle hoteller i Norge samt planlægning og gennemførelse af større uddannelses-events for udenlandske kunder og egne sælgere.
Carls store netværk i branchen og hans brede kompetanceområde vil have uvurderlig værdi, når Best Western nu styrker salget mod ferie/fritidsmarkedet i hele Skandinavien.