Steigenberger udvider i Egypten og åbner sit første hotel i Sharm el Sheikh

På bredden af Nabq Bay i Sharm el Sheikh vil det femstjernede Steigenberger Alcazar byde gæster velkommen til en afslappende solskinsferie.

Steigenberger Alcazar bliver det første Steigenberger Hotels and Resorts i Sharm el Sheikh, og er sat til at åbne i oktober i år.
Steigenberger Alcazar bliver det første Steigenberger Hotels and Resorts i Sharm el Sheikh, og er sat til at åbne i oktober i år.

Ud over den smukke Nabq Bay, en 3000 km2 stor privat sandstrand, kan gæsterne også tage en dukkert i de tre udendørs pools, mens de små har det sjovt i Kids Club. Forkæl dig selv med en luksuriøs spa-behandling, tag et slag tennis eller træn i fitnesscentret.

Resortet vil bestå af 608 elegant indrettede værelser, suiter med private pools og to villaer fordelt i 7 klynger med udsigt over Det Røde Hav, swimmingpoolen og haven.

Med seks á la carte specialrestauranter kan gæsterne forkæle smagsløgene med mad fra hele verden, eller nyde buffeten på de to hovedrestauranter. Den lille sult kan klares i poolbarerne eller madboderne med udsigt til stranden.

Egypten er ikke nyt for Steigenberger Hotels and Resorts, der allerede er til stede i Hurghada, El Gouna, Makadi Bay, Luxor, Alexandria og tilbyder også Nilkrydstogter. I 2016 vil hotelgruppen også åbne et hotel i Kairo.

Læs mere om Steigenberger Alcazar HER