logo-white

Danskerne holder påskeferie i udlandet

Påsken nærmer sig, og mange danskere kan se frem til en rejse i helligdagene. Det fortæller Danmarks Rejsebureau Forening, som melder om travlhed hos de danske rejsearrangører forud for feriedagene.

Langfredag aften i Pilar de la Horadada på Costa Blanca i Spanien (foto: ©otoerres)

Foråret i Danmark har ikke rigtigt vist sig fra sin gode side endnu, og danskerne higer derfor efter både sol og varme. Det mærker landets rejsebureauer, hvor efterspørgslen på varme rejsemål er stor.

Danmarks Rejsebureau Forenings medlemmer fremhæver blandt andet destinationer i det sydlige Europa, de nordafrikanske lande og Golflandene.

– Påsken falder forholdsvis sent i år, og det gør, at man med få timers flyvning kan komme til steder, hvor der er noget nær solskinsgaranti. Flere bureauer melder allerede nu om næsten udsolgt i påsken til lande som Egypten, Marokko samt steder i Spanien, siger Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.

Han tilføjer, at den sene påske også har forlænget skisæsonen med flere uger, hvilket har givet ekstra vækst i skirejsebureauerne.

– Vi ved, at danskerne er meget glade for at rejse så snart, der er mulighed for det, men det er vores indtryk, at de lange, oversøiske rejser gemmes til for eksempel sommerferien, lyder det fra Lars Thykier, der er adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening:

Lars Thykier (billede: travelassoc.dk)

– Danskerne vil både slappe af og opleve noget i påskeferien, og vi kan se, at rejserne typisk er en smule kortere end til jul og i vinterferien. Ikke alle har ferie i hele påskeugen, men der er helligdage nok til at kunne komme væk, opleve noget, få sol eller være aktiv for eksempel på ski. Krydstogt i det sydlige Middelhav hører til blandt de muligheder, som danskerne benytter sig af, når påsken i år falder så sent, som den gør, siger Lars Thykier.

Mønsteret i danskernes rejser er primært, ifølge rejsebureauer, destinationer, der ligger inden for seks timers flyvning. Foruden de ovennævnte destinationer er Europas storbyer samt alpebyer i Østrig og Frankrig højt på danskernes liste af feriemål.

La Mangalagunen på Costa Calida i Spanien (foto: ©otoerres)
Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto: VisitTampaBay/ Rob Harris)

Gratis i Tampa Bay

(Foto: Ministry of Heritage and Tourism Sultanate of Oman)

St. Regis åpner hotell i Muscat

(fotokilder: fundaciomallorcaturisme.net/related.dk)

Lær mer om lokal keramikk på Mallorca

Se utover store deler av Norge fra Gaustatoppen på 17. mai! (Foto: Guro Skaara)

Anbefalte turer for fridager og nasjonaldagen

Øyas minste bodega: Agustín Cabrera León lager prisvinnende røde- og hvite viner. Det er hardt arbeid, men veldig gøy! sier han (Foto: Canary Islands Tourism)

Vinruter skal bli Kanariøyenes nye turistattraksjon