
Her tog danskerne hen i vinterferien

Skolernes vinterferie i uge syv og otte er netop overstået. En intern opgørelse fra 3 viser, at 3’s kunder i al fald har udnyttet ferien til både at sætte kursen mod Europas skiløjper men også længere væk mod varmere himmelstrøg.

Ved at lave en opgørelse over, hvor der er blevet brugt mest data i hhv. uge syv og otte i udlandet, har 3 været i stand til at lave en liste over de mest populære feriedestinationer i vinterferien. Det forklarer Stefan Ring Støhrmann, Head of Network Operations and Customer Quality:
– Med en markedsandel på omkring 18 procent af de danske telekunder, kan vi lave en rimelig præcis opgørelse over de største rejsemål i vinterferien ved at se på, hvor meget data, der samlet set er blevet brugt på 3LikeHome i hvert enkelt land i de to uger, hvor vinterferien har stået på. Det skyldes at stort set alle vores kunder gør brug af muligheden for at bruge 3LikeHome, når de er ude at rejse i de lande, hvor løsningen er tilgængelig.”
Den største mængde data er blevet brugt i lande, der har tradition for at være attraktive skiportsmål, som eksempelvis Sverige og Norge. Også Tyskland har været populært.
Af dataen ses dog også, at folk har grebet muligheden for at rejse endnu længere væk. Eksempelvis er både USA og Thailand med i dette års top ti.
| Placering | Land | Datavolumen uge 7 | Datavolumen uge 8 |
| 1 | Sverige | 174 | 100 |
| 2 | Norge | 43 | 16 |
| 3 | Tyskland | 42 | 21 |
| 4 | Spanien | 39 | 29 |
| 5 | Frankrig | 32 | 12 |
| 6 | Østrig | 28 | 9 |
| 7 | Italien | 21 | 8 |
| 8 | Thailand | 12 | 11 |
| 9 | USA | 9 | 6 |
| 10 | Schweiz | 7 | 3 |












