logo-white

AIS Airlines overtar ruten Karup – København

Det bliver hollandske AIS Airlines, der overtager flyvningerne mellem Karup og København fra den 2. oktober. Selskabet tager over efter DAT som har tidligere har stoppet sine flyvninger til og fra Midtjyllands Lufthavn.

AIS Airlines Jetstream 32 (Fotokilde: AIS Airlines websajt)

– Jeg ser frem til samarbejdet med AIS Airlines. I den tid DAT har fløjet ruten siden genåbningen af Midtjyllands Lufthavn den 17. april, er passagertallene løbende blevet bedre, og derfor er jeg ikke i tvivl om, at der er behov for ruten på sigt. Omvendt vil jeg heller ikke lægge skjul på, at det seneste års turbulens har været skidt for lufthavnen. Erhvervslivet har brug for en rute, de kan stole på, og derfor er det også helt afgørende at sikre ro om ruten og lufthavnen, siger Ulrik Wilbek der er formand for Midtjyllands Lufthavn.

Mindre fly

Det betyder også, at kapacitet og behov skal matches bedre, end det har været tilfældet, og derfor vil den nye operatør bruge mindre fly, end DAT har gjort.

AIS Airlines planlægger at bruge en Jetstream 32 med en kapacitet på 19 passagerer.

– Det kan selvfølgelig betyde, at man skal være tidligt ude for at få plads på visse afgange, men jeg tror på, at det vigtigste er, at vi kan melde udsolgt på hovedparten af afgangene, siger Ulrik Wilbek.

Ruteplan

(kilde: ais airlines)

Også Chief Commercial Officer, Nicole Scheffer fra AIS Airlines er optimistisk.

– Vi er glade for at introducere ruten mellem Midtjyllands Lufthavn og København, så vi kan tilbyde rejsende en bekvem og effektiv måde at forbinde to vigtige byer i Danmark. Vi forstår vigtigheden af at tilbyde tilgængelige og pålidelige flyrejsemuligheder, og denne rute er et vidnesbyrd om vores dedikation til at opfylde vores passagerers behov, udtaler Nicole Scheffer.

Læs også: Nederlandsk selskap overtar “oljeruten” Stavanger – Esbjerg (april 2023)

Fakta om AIS Airlines

AIS Airlines er en regional hollandsk operatør med base i Lelystad. Selskabet blev grundlagt I 2009 og opererer på adskillige ruter rundt omkring i Europa. Selskabet råder over 8 Jetstream 32 fly, som er den type af fly, der skal flyve mellem Midtjyllands Lufthavn og Københavns Lufthavn.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

Å bruke kredittkort på ferie kan vise seg å være en smart løsning (Fotokilde: Banco Santander)

Fem grunner til å bruke kredittkort på reise

Internasjonal pris til Clarion Hotel Oslo under Choice Hotels International Convention i Las Vegas (Fotokilder: Clarion /Strawberry)

Internasjonal pris til Clarion Hotel Oslo

(Foto: Destination Asia / USN)

Ny bærekraftsrapport publisert av Destination Asia!

I Whistler er det mer enn 200 kilometer med velpreparerte skiløyper. Området er spesielt kjent for sin unike puddersnø. Her er det mulighet for å teste ut heliskiing eller hva med en tur med hundeslede ala Lars Monsen? (Foto: TUI)

TUI frister med skiferier i verdensberømte canadiske skianlegg

Joost Klein til Oslo !