logo-white

2019 bød på rekordbillige flybilletter

Flybilletter har aldrig været billigere, end de var i 2019 – og flere flyruter er målt til rekordlave priser. Det viser en undersøgelse fra prissammenligningssiden Travelmarket.dk, som står bag Dansk Flyprisindex.

Oslo lufthavn Gardermoen (arkivbillede: ©otoerres)

Flypriser til de interkontinentale destinationer fortsætter med at falde

Gennemsnitsprisen for flybilletter til de 10 oversøiske rejsemål i pristjekket er de laveste nogensinde, og gennemsnitspriserne fra Billund og København er faldet med 33% siden 2012.

Halvdelen af de interkontinentale ruter i Dansk Flyprisindex blev i 2019 målt til rekordlave priser. Blandt disse var Billund til Tokyo t/r til kr. 2.810, København til Dubai til kr. 1.561, København til Rio de Janeiro til kr. 2.825, København til Los Angeles til kr. 1.607 og Billund til New York til kr. 1.628.

Dansk Flyprisindex - Travelmarket.dk - flypriser OV 19201
(kilde: travelmarket.dk)

Flypriser i Europa falder også

Gennemsnitsprisen for flybilletterne til de 10 europæiske destinationer i Dansk Flyprisindex er også den laveste målt nogensinde. Gennemsnitsprisen fra København er faldet med 24% siden 2012. Fra Billund er prisen faldet med hele 43% siden 2012.

Blandt de strækninger, hvor 2019 har budt på de billigste flypriser nogensinde, er ruterne fra København og Billund til Prag, der begge er målt til kr. 133 t/r i 2019.

Ruten fra København til London er målt til den rekordlave pris på kr. 49 t/r, og flybilletter fra Billund er målt til rekordprisen på kr. 181 t/r.

Dansk Flyprisindex - Travelmarket.dk - flypriser EU 19201
(kilde: travelmarket.dk)

Ekspert: Flypriserne forventes at falde yderligere i 2020

– Jeg vurderer, at flypriserne til europæiske rejsemål vil falde 5% og priserne til interkontinentale rejsemål vil falde yderligere 10% i 2020. Konkurrencen mellem flyselskaberne er fortsat benhård, og selvom f.eks. Norwegian ikke længere er så aggressive i markedet og lukker ruter, så er der mange andre selskaber til at tage over. Så kapaciteten på nye og eksisterende ruter forventer jeg bliver øget, og det giver forbrugerne mulighed for endnu billigere flybilletter” – udtaler Ole Stouby, direktør hos prissammenligningssiden Travelmarket.

  • Se interaktiv graf med flyprisernes udvikling HER
  • Se priser i alle historiske flyprisindex HER
  • Flere relaterede nyheder finder du HER

Sådan er undersøgelsen udarbejdet

Hver måned foretager Dansk Flyprisindex et pristjek fire uger før afrejse, hvor der søges fra de pågældende lufthavne til alle de 20 destinationer. Gennemsnitspriserne for de 12 årlige pristjek samles ved slutningen af året, og danner grundlaget for denne undersøgelse. Alle priser i pristjekket er inkl. skatter og afgifter.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

1,9 millioner nordmenn skal til utlandet i sommer (Fotokilde. Fremtind)

Dyrtid: Forsikringen dekker ikke kalde reiseføtter

(AI-generert illustrasjon)

Hvordan luftfotografering revolusjonerer kunst og design

(kilde: travelmarket.dk)

Prisfald på flybilletter til oversøiske rejsemål

(Fotokilde: BWH Hotels)

Velkommen til mathotellet i Steinkjer

(Foto: Eva Darron på Unsplash)

Slik finansierer du reisene dine ved å spille nettpoker