logo-white

Volotea til Aalborg

Aalborg bliver Volotea`s første destination i Norden når det spanske flyselskabet fra foråret 2022 åbner en ny direkte rute fra Nordjyllands hovedstad til Napoli – med én ugentlig afgang fra maj til oktober.

Amalfikysten og italiensk pizza i Napolis gader ligger lige rundt om hjørnet, når flyselskabet Volotea starter sine direkteflyvninger mellem Aalborg og Napoli. Det spanske flyselskapet har en flåde 40 fly bestående af 20 Airbus A 319 (billedet) og 20 Airbus A 320 (Billede: Volotea.com)

Det spanske flyselskab Volotea har annonceret deres nye direkte rute fra Aalborg til Napoli, hvor de hver tirsdag fra den 3. maj til den 4. oktober 2022 sætter kursen direkte fra Nordjylland til det sydlige Italien.

Syditalien rykker tættere på Nordjylland

Det sydlige Italien er et populært rejsemål for danskerne – hvad enten det er de smukke kyster, den betagende kultur eller de udsøgte vine, der giver anledning til at booke en rejse, som med en direkte flyrute nu bliver endnu nemmere.

– En direkte rute fra Aalborg til Napoli åbner op for hele Syditalien, hvorfor det er en fantastisk nyhed og til stor glæde for særligt de jyske fritidsrejsende. Syditalien har længe været efterspurgt fra Aalborg, og vi ser frem til et godt samarbejde med Volotea, der for første gang går ind på det danske marked med en direkte ruteflyvning. Vi er derfor på en spændende rejse sammen, og jeg er sikker på, at Nordjylland vil tage rigtig godt imod dem og den nye rute, siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen.

I de sidste mange år har Aalborg Lufthavn sendt chartergæster afsted mod italienske ferieoplevelser, men det er første gang, at et flyselskab kommer på banen med en direkte rute, der giver helt nye rejsemuligheder.

– Det er til stor glæde for os at indvie vores første rute til Danmark og annoncere en forbindelse fra Aalborg Lufthavn til Napoli i Italien. Takket være denne nye forbindelse vil danske passagerer kunne besøge det fascinerende Napoli, en af de mest autentiske og charmerende italienske byer i den sydlige del af landet. Vi oplever en hurtig tilbagevenden af rejseefterspørgslen, og vi er klar til at støtte genopretningen af mobiliteten denne sommer takket være vores netværk af destinationer i hele Europa. Forhåbentlig vil vi kunne annoncere flere forbindelser fra Aalborg i fremtiden, siger Gabriel Schmilovich, Chief Strategy Officer hos Volotea.

Fra Napolis storbyliv til frodige bjergformationer på Amalfikysten

Den nye direkte rute til Napoli indbyder ikke kun til en autentisk italiensk ferie i Syditaliens største by, men også muligheden for blandt andet at udforske den fantastiske Amalfikyst og smukke Sorrento, hvortil det nordjyske rejsebureau, Nilles Rejser, tilbyder oplevelsesrige pakkerejser.

– Vi er glade for, at det nu bliver endnu mere attraktivt at flyve fra Aalborg Lufthavn. Fra Napoli udspringer flere af vores italienske rejsemål, vi rejser bl.a. til Amalfikysten, Sorrento og Apulien i foråret og efteråret, siger direktør i Nilles Rejser Miriam Bisgaard Christiansen.

Flybilletter er lagt til salg på Voloteas hjemmeside og på Nilles Rejsers hjemmeside kan du bestille en pakkerejse i maj samt i september og oktober.

Volotea sitt rutekort omfatter 350 ruter til 80 byer i 14 land. Se hele rutekortet HER

Læs flere nyheder om Aalborg Lufthavn HER og om Volotea HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Kilde:/skjermdump: Flightradar24.com)

Avinor: Forsiktig åpning av luftrommet over Sør-Norge

(foto: ©otoerres)

Reiselivsmagasinet på RadioRiksOslo torsdag 25. april 2024

(Foto: Ivan Sardi)

Økende interesse for sykkellandet Kroatia

Sykehusskip: Håndterapeut Yieddy Ferreira jobber med mobilitet sammen med en pasient (Foto: Tirsa Tapia Zamora)

Nytt sykehusskip for gratis kirurgi og opplæring i Afrika sør for Sahara

Fra mellomoppgjøret i 2023 (Foto: HK/LO)

Fare for streik i norske taxfree-butikker