logo-white

Timerekorden slået i Billund Lufthavn

Målet om at få flere gæster gennem lufthavnen end i 2022, er rykket tættere på med afsæt i resultatet for juli 2023. Juli skriver sig ind som den næstbedste måned i lufthavnens 59-årige historie.

Nærmere 500.000 passagerer rejste igennem Billund Lufthavn i juli 2023 (Foto: Kenneth Stjernegaard – Billund Airport)

Næsten en halv million gæster gik gennem Billund Lufthavn i juli. Samtidig bød juli på lufthavnens all-time travleste time. 6. juli passerede 2.538 gæster gennem terminalen på 60 minutter. Dermed viser de seneste års investeringer i blandt andet nye self-service bag-drop, smart security og udvidet ankomsthal at lufthavnen er rustet til yderligere vækst. Total benyttede 498.341 gæster Billund Lufthavn i juli.

Trafikken lever hermed op til målet for 2023. Samtidig lander mængden af luftfragt, for anden måned i træk, over det globale marked.

– Vi har haft færre sæder til rådighed på vores rutedestinationer i juli i år sammenlignet med juli 2022. Alligevel fastholder vi et højt niveau. På charterdelen var der i fjor en markant effekt af ophøret af rejserestriktioner, mens der i år et løft til chartertrafikken, som følge af det noget ustadige danske sommervejr. Samlet set har vi ikke mange tomme flysæder, og det er vi tilfredse med, ikke mindst på fly- og charterselskabers vegne. Det understreger, at vi har et stærkt miks af rute og charterdestinationer, som vores rejsende i Vestdanmark efterspørger, fortæller adm. direktør, Jan Hessellund.   

Udbygning af faciliteter til luftfragt

For at kunne yde den nødvendige services og tilbyde attraktive faciliteter, har Billund Lufthavn arbejdet med at udbygge cargo-området hen over sommeren.

– Vi har haft rigtig travlt med at renovere standpladser, udvide rulleveje og serviceveje til handlingsudstyr til fragtflyene. Dermed har vi taget endnu et skridt i retning af at tilbyde en topmoderne og konkurrencedygtig luftfragtsterminal. Markedet for luftfragt er volatilt, og set i det lys er det tilfredsstillende at vi gør det bedre end det øvrige marked for luftfragt for anden måned i træk, uddyber Jan Hessellund.   

Udsigt til sensommer og city breaks

Indgangen til august signalerer også indledningen på efterårets mange aktiviteter. For mens terminalen endnu er fyldt med rejsende i shorts og korte ærmer, melder lufthavnens samarbejdspartnere, at det nu er udsigten til snedækkede pister og vintersol, der overtager fokus. Ski- og golfrejser, city breaks og charterferier krydres i år med muligheden for sensommer på Grønland og vinternyheder som Dubai og Marokko.

På rutedestinationerne bliver Finnairs direkte rute til Helsinki med fire ugentlige afgange i højsæsonen i 2024 udvidet til hele sommerhalvåret og med daglige afgange i juni, juli og august.

– På bagkant af en travl sommer er det rart at kunne gøre status. Der har været store rejsedage, hvor vi har haft meget travlt overalt i lufthavnen. Der har blandt andet været fin trafik i vores shopping- og spiseområder. Og der er vækst i antallet af online-handler. Det betyder at en stigende del af vores gæster benytter vores Shop & Collect tilbud. Generelt, bliver tilfredsheden med vores udbud og services bedømt flot af vores gæster. Her ligger vi tæt på 5 på en skala fra 0 til 5. Det er vi glade og taknemmelige for. Jeg tilskriver hele æren for det, til det dygtige og ihærdige arbejde som vores medarbejdere i alle dele af lufthavnen yder, sammenfatter Jan Hessellund.

Se månedstallene for juli HER (extern link)

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(Foto/Illustrasjon: Amadeus)

Digital identitet skaper bedre reiseopplevelser

(Foto: Apollo Rejser)

Apollo lancerer rejser til Gambia

Bilskade - Personbil - Høyre side - If

Bilister bulker fordi de ikke følger vikeplikten

Boeing 737MAX8 - Elsa Beskow - Norwegian Air Shuttle

Premiär för direktflyg till Palma från Stockholm Skavsta Airport

(Foto: Serneke/Strawberry)

Sjekk ut og sjekk inn – disse nye hotellene åpner i Sverige i 2024!