Ti tips til en mindeværdig og klimavenlig ferie i Tyskland

Trænger du til en ferie fyldt med ægte og uforglemmelige oplevelser? En, der samtidig kan bidrage positivt til vores planet? Tyskland inviterer dig til en rejse, der går ud over det sædvanlige. Glem alt om turistfælder og stress – her får du ti tips til en berigende og klimavenlig ferie.

_Zug_fährt_über_Brücke_in_der_Ravenna_Schlucht_
Hinterzarten: Tog over bro ved Ravenna Schlucht (Foto: @ DZT/Francesco Carovillano)

En grønnere ferie handler ikke om at gå på kompromis med hverken komfort eller kvalitet. Det handler om at vælge smartere og dykke ned i destinationens sjæl – mærke den lokale puls og møde folkene bag facaden. I Tyskland venter en verden af lokale markeder med friske råvarer og utallige muligheder for at fordybe dig i den lokale kultur. Disse autentiske oplevelser giver din ferie et helt særligt præg.

Dukkemager på Krämerbrücke i Erfurt (Foto: © DZT/Jens Wegener)

10 gode råd til din bæredygtige rejse:

1. Dyk ned i det lokale: Spring turistfælderne over, og lad dig i stedet inspirere af de lokale turistkontorer. Gå på opdagelse i charmerende landsbyer, uberørte landskaber og unikke specialbutikker.

2. Planlæg din rejse smart: En lang rejse kan være udmattende, så prøv at afpasse ferielængden efter rejsetiden, så du ikke bruger al tid på transport. En togrejse gennem Tyskland er en fantastisk måde at slappe af på, mens du oplever landet og møder lokalbefolkningen.

Sommeraften ved Bar Minna Theil, München (Foto: © DZT/Dagmar Schwelle)

3. Vælg grønne steder at bo: Mange hoteller taler om bæredygtighed, men ikke alle lever op til det. Vælg overnatningssteder med officielle certificeringer.

4. Spar penge og skån miljøet: Fyld din genanvendelige vandflaske ved en af Tysklands over 6.000 offentlige vandposter i stedet for at købe vand på flaske. Tag din egen kaffekop med – det giver ofte rabat. På markeder i de fleste supermarkeder finder du frugt og grønt uden unødvendig plastikemballage.

På cykeltur i Hamelns gamle bydel (Foto: © DZT/Jens Wegener)

5. Drop bilen: Oplev byer og natur til fods, på cykel eller fra en kajak. Det er en mere autentisk og billigere måde at rejse på end i bil. I mange tyske delstater er offentlig transport gratis med et turistkort. Har du brug for en bil, så lej en elbil via en delebils-app.

6. Spis som en lokal: Kast dig ud i egnsretter, sæsonens specialiteter og lokale delikatesser. Det giver nye smagsoplevelser, reducerer miljøpåvirkningen og støtter lokale producenter. Tyskland byder desuden på et stort udvalg af veganske og vegetariske spisesteder og på de mange ugentlige markeder finder du masser af lokale råvarer.

Indkøb i økomarked på Kollwitzplatz, Prenzlauer Berg, Berlin (Foto: © DZT/Dagmar Schwelle)

7. Bliv en del af det lokale liv: Mød de lokale! Det giver din ferie et ekstra krydderi og byder på ny viden og insidertips. Deltag i byfester eller festivaler, og tag dig tid til en snak med de folk, du møder.

8. Autentiske souvenirs: Tag et minde med hjem fra ferien, der støtter lokale kunstnere. Find unikke souvenirs hos kunsthåndværkere, på loppemarkeder og i genbrugsbutikker.

Kuk-ure i Schwarzwald (Foto: © DZT/Leungmo)

9. Rejs let: Jo mindre bagage, desto lavere CO₂-udledning og mindre besvær for dig. Pak klogt og lad det overflødige blive hjemme. Hvis du rejser med tog, tilbyder Deutsche Bahn en smart bagageservice, der leverer din kuffert direkte til dit overnatningssted.

10. Rejs med omtanke: Alle transportformer udleder CO₂, medmindre du går eller cykler. Tog og bus er de mest klimavenlige valg. Hvis du ikke kan undgå bil eller fly, kan du overveje at kompensere for din CO₂-udledning. Brug en CO₂-beregner til at estimere din rejses udslip og støt globale kompensationsordninger for at gøre din ferie klimaneutral.

Relaterede informationslinks:

  • Find certificerede overnatninger i Tyskland HER
  • Mere inspiration til din grønne rejse i Tyskland HER
  • Læs mere om bagage-service gennem Deutsche Bahn HER


Læs flere nyheder og artikler om Ferielandet Tyskland HER og HER, samt om Rejselandet Tyskland HER og HER

kilde: tysk turist information