Har man lyst til en ferie i Europa i juli måned, er der lige nu rigtig god mulighed for at finde rekordbillige flybilletter. Det viser et pristjek fra Dansk Flyprisindeks som udgives af prissammenligningssiden travelmarket.dk.

Etihad  - KLM - Fly - Schiphol - Amsterdam
Fly fra Etihad Airways og KLM på Amsterdam-Schiphol Airport (foto: ©otoerres)

Pristjekket viser, at mange flybilletter er billigere end nogensinde før, samt at det er muligt at spare op til 57% på flybilletter i forhold 2019 (før Covid). Gennemsnitsprisen på flybilletter til rejsemål i Europa er faldet med 27%.

Store prisfald på europæiske storbyfavoritter

Flybilletter t/r til Rom, Paris og Barcelona, der alle er nogle af danskernes absolutte favoritter, fås i sommerferien alle til meget lave priser.

Med en enkelt undtagelse kan flybilletter til de tre destinationer fra både Billund og København fås til laveste priser nogensinde i juli måned.

Travelmarket.dk - april 2021
(Kilde: Travelmarket.dk)

– Pristjekket viser, at der fortsat er mange ledige pladser tilbage i den absolutte højsæson, så priserne er presset helt i bund. Jeg har ikke tidligere set så lave priser i juli måned, og det skyldes manglende efterspørgsel» – udtaler direktør Ole Stouby fra prissammenligningssiden travelmarket.dk.

Flypriser - Travelmarket.dk - uke 28 - 2021
(Kilde: Travelmarket.dk)

Stadig billige pakkerejser i sommerferien

Hvis man ikke har lyst til at arrangere sin rejse selv, og hellere vil have tryghed med en pakkerejse, så er der fortsat mange billige pakkerejser i højsæsonen. Pakkerejser til flere populære rejsemål i Sydeuropa fås lige nu fra kr. 2.000 i skolernes sommerferie for en uges ophold inklusiv fly t/r.

Om Dansk Flyprisindex

Dansk Flyprisindex udgives hver måned af prissammenligningssiden Travelmarket.dk, og er baseret på en oversigt over de billigste flybilletter t/r til de ti mest populære europæiske og oversøiske destinationer.

Følgende destinationer indgår i Dansk Flyprisindex for Europa:
Amsterdam, Barcelona, Berlin, London, Oslo, Paris, Prag, Rom, Stockholm, Wien.