logo-white

Menorca – en overset perle

Du kender måske allerede Mallorca og Ibiza, men Det Baleariske Hav gemmer på endnu en perle, som ikke alle er så heldige at have besøgt. Det lille ferieparadis Menorca gemmer både på skønne strande, uberørt natur og store kulinariske oplevelser.

Strand - Bukt - Menorca - Balearene - Middelhavet - Spania
Lille Menorca har faktisk flere strande end Ibiza og Mallorca – til sammen! (billedekilde: tourspain.es)

Mallorca, Ibiza og Menorca har meget til fælles, når det kommer til solskinstimer, flotte strande og den sydlandske stemning. Alligevel er Menorca dog noget helt for sig selv. Ferieøen er ikke så stor som sine populære søskendeøer – og heller ikke nær så besøgt af turister.

Det er i stedet den flotte natur, som dominerer øen. En stor del af øens naturområder er UNESCO-beskyttede, hvilket har sat en stopper for større byggerier og sikret, at naturen kan vokse frit. Der er derfor ualmindeligt grønt og frodigt på øen, som byder på utallige naturoplevelser. Det er især værd at opleve øens unikke natur via de mange vandrestier, som snor sig gennem landskabet. Her kan man nyde den friske luft og opleve den skønne udsigt over det krystalblå vand.

Gå på opdagelse blandt 216 kilometers strand

Det bugner med strande på Menorca. Faktisk har den lille ø flere strande end Ibiza og Mallorca – til sammen! Følg kyststrækningen for at finde et utal af skønne strande og bugter, der gemmer sig på øens 216 kilometer lange kyststrækning.

Flere af øens bedste strande ligger skjulte og kan kun besøges til fods. Så det anbefales, at man parkerer bilen ved kysten, snører gummiskoene og bruger en dag på at udforske øens mange gemte perler til fods.

Et paradis for eventyr på havet

Menorcas blå hav og hvide sandstrande skaber de perfekte rammer til aktiviteter på vandet. Det krystalklare hav giver perfekt udsyn under overfladen, og det er netop drømmescenariet for mange, der elsker at dykke og snorkle.

Besøg strandene Cala Macarella, en af øens mest berømte bugter eller den lidt mere afsondrede Cala Macarelleta, som er garanti for en god dykkeroplevelse. Her venter der en hel verden under havoverfladen med klart vand, farverige fisk og mange små grotter og hulrum at udforske.

Autentisk middelhavskøkken

Det er også værd at besøge nogle af øens mange fredsfyldte badebyer, hvor det er oplagt at stoppe op for at nyde en bid mad, når sulten melder sig. Her finder du nemlig mange små, skønne fiskerestauraunter med friskfanget fisk og skaldyr, som kan nydes i en autentisk atmosfære. En af øens mest populære specialiteter er ”caldera de llagosta”, en hummergryde med blandt andet løg, tomater, hvidløg og persille.

For et større restaurantudvalg kan man lægge vejen forbi øens to hovedbyer, Ciutadella og Mahón. Her kan man opleve Menorcas skønne middelhavskøkken, der, ud over alt godt fra havet, også inkluderer et bredt udvalg af tapas, lokal ost og charcuteri.

Med blot få timers rejse er Menorca den oplagte destination for dig, som kan lide smuk natur og lækker mad i et ægte spansk ferieparadis.

Flere relaterede nyheder, rejsetip og artikler finder du HER, HER og HER

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kategorier

Stikkord

Relaterte Innlegg

Kommentarer

Ent innlegg

(bildekilde: Hotels.com)

Hotels.com gir en oversikt over de beste hotellene for å feire Verdens Latterdag

Pool-dekk - Wonder of the Seas - Cruiseskip - RCI - Royal Caribbean

Royal Caribbean tilbyr opplæring til havs

Illustrasjon av hydrogenferjene som skal bygges (Bilde: The Norwegian Ship Design)

Verdens to største hydrogenskip skal bygges i Norge

Boeing 787 Dreamliner - Norse Atlantic Airways

Norse introduces new route between London Gatwick and Cape Town

(foto: ©otoerres)

Vårens røde dager – slik får du maks ut av fridagene