Smukt beliggende langs Floridas solrige kyst og langt fra de mest overfyldte turistområder byder Fort Myers på en afslappet og autentisk ferieoplevelse. Uanset om du foretrækker solrige dage på stranden, naturoplevelser eller familievenlige aktiviteter, er der noget for enhver smag.

Fort Myers byder på lange sandstrande, varmt badevand og en god blanding af natur, kultur og autentiske
madoplevelser. Området er et rejsemål, hvor tempoet er lavere og perfekt for rejsende, der vil opleve Florida i et
roligt tempo.
Et imponerende rigt fugleliv
Fort Myers er et af Floridas bedste områder for at opleve et imponerende fugleliv. Kombinationen af kyst, mangrover og ferskvandssøer skaber ideelle levesteder for hundredvis af forskellige fuglearter. Et af højdepunkterne for fugleentusiaster er J.N. “Ding” Darling National Wildlife Refuge på Sanibel Island.
Her er der registreret over 245 fuglearter, der inkluderer pelikaner, storke, hejrer og skaldede ørne. Reservatet kan opleves til fods, på cykel eller i kajak og giver unikke muligheder for at observere fugle helt tæt på i deres naturlige omgivelser.

Kom et tæt på naturen
For naturelskere byder The Great Calusa Blueway Paddling Trail på kilometerlange sammenhængende kajakruter, der fører gennem kystområder, rolige floder og fantastiske mangrover. Ruterne giver mulighed for at opleve naturen helt tæt på og udforske området i sit eget tempo, uanset om man er nybegynder eller erfaren kajakroer.
Undervejs er der gode chancer for at spotte det lokale dyreliv og måske endda se en manatee i vandet.
Nyd fantastiske udsigter
Selv midt i Downtown Fort Myers er naturen og vandet aldrig langt væk. Her kan man bo direkte ved Caloosahatchee River og nyde smukke udsigter over floden, hvor både solopgange og solnedgange sætter stemningen.
Et godt eksempel er Luminary Hotel, som ligger centralt placeret og ved vandet og kombinerer byliv med en afslappet stemning. Det gør Downtown Fort Myers til et oplagt valg for rejsende, der ønsker komfort, liv og udsigter samlet ét sted.
En familievenlig destination
Fort Myers byder på mange familievenlige oplevelser. IMAG History & Science Center har interaktive udstillinger og mulighed for børn at opleve KidsLab med lærerige programmer. Calusa Nature Center and Planetarium tilbyder naturskønne stier, planetarium og et fuglehus.
Læs mere om Fort Myers HER og HER
For flere relaterede artikler og rejsetips – klik på linkene: DANSKE NYHEDER – FLORIDA – FORT MYERS – REJSETIPS